Dansk
Gamereactor
nyheder
Final Fantasy XIV: Endwalker

Final Fantasy XIV: Endwalker får udgivelsesdato

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom de fleste Final Fantasy-fans nok har blikket rettet mod Final Fantasy XVI og Final Fantasy VII: Remake Intergrade, så er der stadig liv i MMO-spillet Final Fantasy XIV.

Spillets fjerde udvidelsespakke, Endwalker, blev for noget tid siden annonceret, og nu ved vi også, hvornår den bliver tilgængelig.

Square Enix meddelte i en videostream, at Final Fantasy XIV: Endwalker udkommer d. 23. november. Spillere der forudspiller udvidelsen vil kunne tage hul på det eventyr fire dage tidligere.

Udvidelsen introducerer en ny historie og en række tilhørende missioner, ligesom det også bliver muligt at spille som to nye classes: Sage og Reaper. Ligeledes introduceres der mandlige Viera (en slags elverre med kaninører) som spilbare karakterer.

Final Fantasy XIV fik i sin tid en hård start, men er siden relanceringen Final Fantasy XIV: A Realm Reborn gået hen og blevet et af de mest populære MMORPG.

Final Fantasy XIV: Endwalker

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold