Dansk
Gamereactor
nyheder
Mass Effect Legendary Edition

BioWare tilbyder masser af gratis indhold i forbindelse med Mass Effect Legendary Editions udgivelse

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

BioWare har taget det tunge skyts frem i udviklingen af remaster versionen af den højt elskede Mass Effect-trilogi. Mass Effect Legendary Editions udgivelse er lige rundt om hjørnet, og udviklerne har forbedret alt lige fra det grafiske udtryk, til hvordan nogle af bosserne opfører sig. Der er masser af livskvalitets forbedringer, og vi glæder os til at dykke ned i det medrivende univers i næste uge.

Hvis du ikke bryder dig om spillets nuværende box-art, så har BioWare skabt en hjemmeside hvor du kan ændre det og fremhæve dine yndlingskarakterer. Du kan derefter downloade det eller dele det på de sociale medier. Så bare gå amok med ikoniske lokationer og karakterer!

Desuden har studiet givet flere gratis goodies til fans og udgav forleden en masse gratis bonus indhold på deres hjemmeside her. Blandt andet et soundtrack, digitale art-bøger, tegneserier og meget mere. Du skal dog være hurtig, da alt indholdet kun er gratis indtil d. 31 maj.

Mass Effect Legendary Edition udkommer d. 14 maj til Xbox One, Xbox Series X/S, PS4, PS5 og PC.

Ser I frem til Mass Effect Legendary Editions udgivelse på fredag?

Mass Effect Legendary Edition

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold