Selvom Monter Hunter Rise ikke blev mødt med samme kritiske fanfare som Monster Hunter: World, så har Switch-ejere været sultne efter et nyt spil i serien til deres platform, og de har vist sig at være utroligt købestærke henover den første weekend.
Capcom har allerede afsløret, at de har sendt fire millioner eksemplarer afsted til butikkerne i løbet af den første weekend spillet var tilgængeligt. De har dog ikke yderligere kommenteret på forholdet imellem salget af fysiske og digitale enheder.
Spillet kommer desuden også til PC i starten af 2022, og der er ekstra indhold under udvikling, så mon ikke det har et langt, solidt liv foran sig?
Hvad synes du om spillet?