Dansk
Gamereactor
nyheder
Among Us

Among Us får endelig et nyt map i starten af 2021

En længeventet opdatering til den overraskende kæmpesucces, Among Us, er på vej. Opdateringen kommer til at inkludere et nyt map, The Airship.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

2020 var på helt utrolig mange måder et usædvanligt år, men en af de største overraskelser inden for gamingbranchen var da Among Us endte med at blive det helt store hit i året. Spillet fik sin succes i høj grad igennem sin afslappende og tilgængelige måde at hænge ud og socialisere med sine kammerater online på. Da spillet udkom inkluderede det tre baner, hvoraf det originale rumskib er spillets mest ikoniske. Hurtigt blev spillets gameplay-loop og banerne en smule for familiære og udvikler Innersloth har løbende forsøgt at tilføje mere og mere til spillet over tid.

Innersloths engagement til spillet kommer snart til at bære frugt, da der i den nærme fremtid kommer et nyt map til spillet kaldet "The Airship". Banen er endnu et tegneserie-agtigt kort, som denne gang er i form af et steampunk luftskib. Umiddelbart lader det til at være fyldt med nye mekanikker, som forhåbentlig kommer til at ryste posen for Among Us. Kortet inkluderer nye gimmicks som bevægende platforme, stiger og nye områder. En ny mekanik er ligeledes at spillerne får lov til at vælge hvilket rum på kortet, som de gerne vil starte i, som forhåbentlig kommer til at tilføje et nyt lag til spillets loop.

Der er endnu ikke fastlagt en udgivelsesdato endnu, og da Innersloth kun består af fire udviklere i øjeblikket, er fans også mere tilbøjelige til at tilgive studiets langsommere opdateringer. Community director Victoria Tran har været ude og skrive: "Among Us gained incredible traction pretty late into 2020 that we weren't expecting, and that meant A LOT of change for us," hun tilføjer efterfølgende: "Not to dive into too much organizational stuff, but not only did we need to switch back to working on Among Us after thinking it was done, but we also needed to set ourselves up more sustainably to work on the game." En af årsagerne til de langsomme opdateringer til spillet, er altså Innersloth skulle rekonstruere deres arbejdsplads for at kunne fokusere mere på Among Us og holde opdateringerne ved lige fremadrettet.

Forhåbentligt ankommer det nye map snart, da Among Us nu både er blevet tilgængeligt på Xbox Game Pass og Nintendo Switch. Hvis du er mere interesseret i spillets udviklingsproces, kan du tjekke udviklerens blog ud, hvor de løbende ligger opdateringer ud om spillets proces.

HQ
Among Us

Relaterede tekster

0
Among Us får en række fysiske udgaver

Among Us får en række fysiske udgaver

NYHED. Skrevet af Jakob Hansen

Det sociale mysteriespil Among Us er efter den pludselige opblomstring sidste år stadig et yderst populært spil, og senere på året kan konsolspillere på Xbox og...

0
Among Us er gratis på Epic Games Store

Among Us er gratis på Epic Games Store

NYHED. Skrevet af Jakob Hansen

Epic Games Store har aggressivt forsøgt at vinde markedsandele ved at dele gratis spil ud, og der er langt fra blot tale om små indietitler. Store spil som GTA V og...



Indlæser mere indhold