Dansk
Gamereactor
nyheder
Resistance 3

Resistance 4 uden Insomniac?

Kan sagtens ske, siger udvikler

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Resistance 3 udkommer i starten af næste måned, men udvikleren Insomniac Games har også andre jern i ilden. Så mange, faktisk, at en efterfølger til spillet måske kan blive til helt uden deres indblanding.

Det siger creative director Marcus Smith til Gaming Union. "Ejerne har gjort det her i lang tid - noget i retning af 15 år kun med Sony-eksklusive spil - jeg tror de har mod på noget nyt", siger han.

"Vi har lavet Resistance 3, og vi er rigtig stolte af det, men lige nu har ikke planer om at lave Resistance 4. Jeg vil ikke sige at det er en støttepille inden for Insomniac. Jeg tror vi trives og forgrener os i mange retninger", siger Smith.

Angående muligheden for, at en anden udvikler overtager serien, siger Marcus Smith: "Det kan jeg sagtens forestille mig. Nihilistic laver allerede et Resistance til Vita, der bliver fremragende. Vi har virkelig respekt for de gutter som udviklere. Sony Bend lavede Resistance Retribution til PSP. Universet kan bevæge sig mange steder hen, så jeg kan bestemt forestille mig at serien bliver overtaget af en anden udvikler".

"Jeg er sikker på at Sony ville finde en udvikler af høj kaliber til det", forsikrer Smith. "Jeg tror ikke de ville overrække serien til nogen, der ville lave ged i den".

Udover Resistance 3 arbejder Insomniac også på Ratchet & Clank: All 4 One og OverStrike, sidstnævnte i samarbejde med EA.

Resistance 3

Relaterede tekster

Resistance 3Score

Resistance 3

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Det lakker mod enden for menneskeheden. Chimeraernes sejr virker uundgåelig, og op mod 90 procent af jordens befolkning er enten død eller muteret.



Indlæser mere indhold