Praktikanten anmelder Vanquish

Så er der endnu en praktikant klar med en anmeldelse. Denne gang har Mads kastet sig over Vanquish, og ser frem til at høre jeres kommentarer til hans anmeldelse.

Hvis du kommenterer, er du med i konkurrencen om et Vanquish-spil til Xbox 360 eller PlayStation 3. Vi trækker vinderen i morgen eftermiddag.

Vanquish-anmeldelse - Mads Frederiksen

Flot, aktion fyldt, adrenalin fyldt, overvæld af eksplosioner og til sidst men ikke mindst sjovt og ligetil. Alle disse udsagn passer på Platinum Games nye spil Vanquish.

Den imponerende grafik og overfloden af aktion gør, at du sidder fastklemt til skærmen hele vejen igennem. Og samtidig er det let at gå til. Historien er simpel, og det samme er gameplayet som er tredjepersons perspektiv.

DARPA har udviklet et gigantisk kraftværk, der også fungere som rumkoloni der er placeret ude i, rummet som indsamler energi fra solen og sender det ned til jorden, kun med det fredelige formål at skabe vedvarende energi til Amerika.

Men den Russiske magtsyge galning Victor Zaitsev lederen af bevægelsen "Order of the Russian star" og hans enorme hær af robotter har alt andet end fredelige planer med denne maskine.
Zaitsev får overtaget kontrollen over kolonien, og så går det eller for sig.

Han retter en energistråle så kraftig, at den kan få havet til at koge og hoveder til at sprænges mod San Francisco, og rister det ellers så til ukendelighed. Og budskabet er klart: overgiv jer fuldkommen ellers rister vi et par byer til!

Det finder Amerikanerne sig selvfølgelig ikke i, Og det er her du kommer ind i billedet!

Du spiller som den hårdkogte soldat, Sam som er soldat for DARPA og udstyret med kampdragten ARS. De muligheder som dragten gir dig udgør en vigtig del af gameplayet. Kunne du ikke få tiden til at gå i slowmotion, mens du selv suser derud af med jetpack på ryggen og med kuglerne flyvende om øerne på dig, alt imens du laver en tredobbelt saltomortale for derefter at flyve 5 meter op i luften for at placere din fine størrelse 44 lige i synet på en ondsindet russisk robot med et væld af absurd flotte animationer. Ville det her spil ikke være nær så underholdende som det nu engang er.

Når det kommer til styringen er det svært at finde noget at beklage sig over. Det er det klassiske sigt på den knap og skyd på den anden knap. Når der skal tages dækning fra fjenden fungere det også ved et simpelt klik, og så ligger du ellers i skjul og kan forsætte med at sparke robot mås derfra. Præcis ligesom det skal være.

Men der er nu også lidt ekstra krydderi, så det ikke bliver alt for hverdags agtigt. Nemlig den jetpack der er bygget ind i din ARS dragt og muligheden for at starte slowmotion. Personligt skulle jeg selv lige vænne mig til slowmotion delen, eftersom det ikke bare kunne aktiveres med et tryk på en knap på ægte Max Payne maner. Nej det kan kun, aktiveres mens du laver bestemte handlinger, for eksempel mens du hopper over en mur eller fare hen af jorden med din jetpack. Det vænner man sig hurtigt til, og det fungere endda rigtig godt og med den bonus at det ser rigtig godt ud samtidig.

Grafikken er nemlig i top, og det er det, jeg vil komme til at huske det her spil for. Animationerne er stærkt overdrevene, farverne er futuriske og meget stilede. Billedopdaterings hastigheden er imponerende høj, så man kan ikke andet end at sidde tilbage med en wow følelse når den 30 meter store robot, du har brugt alt for lang tid på at nedkæmpe falder til jorden og udsender et par hundrede missiler der lander rundt om dig og dine kammerater for derefter selv at eksplodere i et inferno af død og ødelæggelse, der er så voldsomt, at selv Chuck Norris må stå tilbage og sige "Hvad skete der lige der?".

Men spillet har dog også sine dårlige sider.
Spillet har et indbygget pointsystem, hvor du får point, hver gang du dræber en fjende, og der er bonus at hente vis man laver komboer. Der bliver så opsummeret efter hver mission, hvor mange point du scorede i løbet af missionen, hvor der bliver tilføjet og trukket fra efter, hvor mange gange du døde, eller hvor hurtigt du klarede missionen.

Det gør at spillet går hen og føles alt for arkade agtigt, men det er nok mest af alt smag og behag.

Spillet er også propfyldt med mellemsekvenser. De plejer for undertegnede ikke at være noget negativt, men efter at have spillet i et par timer er man blevet propfodret med dem.

Det virker mest af alt som en dårlig undskyldning for at stoppe missionen fordi man ikke kunne finde andre måder at få spiller fra punkt A til punkt B. Jeg vil ikke vide hvor lang tid jeg har brugt på bare at sidde og kigge på i den tid jeg havde fornøjelsen af at hygge mig med spillet.
Banerne er meget lineære designede uden de helt store muligheder for at udforske, hvilket egentlig passer meget godt til det her spil, eftersom der sker noget stort set hele tiden.

Trods alt er Vanquish et underholdende action fyldt spil med en arkade følelse. Jeg er nød til at sige at jeg er enig med Gamereactor og Rasmus' officielle karakter og gir det

8/10.