Bloodborne ligner naturligvis andre FromSoftware-titler en hel del, men alligevel var dette startskudet for en helt ny serie. Dog lader det ikke til at have forhindret spillet i at ramme en ganske stor skare af spillere, og tallene ser ret så fine ud.
For nylig udgav Sony en trailer der fejrer fem år med PlayStation 4 (som du kan se herunder), og her fortæller de, som et led af mange imponerende statistikker, at 630.000 spillere fik Platinum Trophy i Bloodborne. Ved at navigere ind forbi spillets side på konsollen kan man se at dette er 5.6% af spillerne, altså har 11.250.000 spillere prøvet det.
Naturligvis kan dette ikke oversættes direkte til salgstal. Ikke bare kan ejere låne deres spil ud, det har også været gratis på PlayStation Plus. Dog er det tydeligt at interessen har været gigantisk, så mon ikke Sony vil forsøge at få lavet en efterfølger?