Dansk
Gamereactor
nyheder
Inside

Danske Playdeads næste spil er science fiction

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Danske Playdead har fået stor succes efter bare to titler, men begge disse må siges at være ganske ikoniske. Ja, både Limbo og Inside har en særlig plads i mange gameres hjerter, men hvis du gik og tænkte at det næste projekt er lige om hjørnet, så tro om igen.

I et nyt interview med ComputerWorld fortæller stifter og instruktør Arnt Jensen, at det tredje spil stadig er i den "idéudviklende fase". Dog afslører han også, at spillet er en ensom science fiction-fortælling.

"Jeg arbejder meget med temaer og følelser, som jeg prøver at få folk til at arbejde inden for. Idéer kommer alle steder fra - fra alle herinde i firmaet. Det næste spil bliver et rimeligt ensomt sci-fi-spil et sted i universet."

Desuden fortæller han at Playdead lige nu har 40 ansatte, flere end nogensinde før, men det vides ikke om ambitionsniveauet på det tredje projekt er vokset tilsvarende, eller om det fortsat er smalt.

Inside

Relaterede tekster

InsideScore

Inside

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Danske PlayDead er klar med deres næste spil efter Limbo, og Magnus jubler over resultatet.



Indlæser mere indhold