Atari tilkendegav i går, at deres nyeste racerspil vil blive solgt for blot 39.95 dollars når det udgives i USA til september. Dette er samme pris som Rockstar tog for deres "budgetspil", Table Tennis, da det blev lanceret. Dette er klart billigere end de sædvanlige 50-60 dollars som Xbox 360-spil normalt ligger på.
Selv hævder Atari, at dette er et led i dres "Gamers First"-filosofi, som er at tilbyde gamere prestigetitler til en overkommelig pris. Vi kan dog kun spekulere I, om dette er på grund af de lidt lunkne indtryk som preview-koden allerede har givet rundt omkring, så titlen får lidt publicity på andre fronter. Hvor godt spillet sælger vil dog kun tiden vise, men billigere spil kan vi kun hilse velkomne med åbne arme.