Dansk
Gamereactor
nyheder
Path of Exile

Dungeon crawler-special: Path of Exile

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Endnu en søndag og endnu en overtagelse af nyhedssiderne til at behandle et enkelt emne. Denne gang tager vi fat på de mange spil i en bestemt genre.

Det er utvivlsomt en af de genrer redaktionen som helhed har tabt flest timer til, en af de genrer som bliver ved med at kunne lokke os på nye eventyr, og en af de genrer som vi kontinuerligt bliver ekstra fristet af nærmest hver gang sløret løftes for en ny variant. Det er naturligvis dungeon crawleren vi snakker om, og i løbet af resten af søndagen vil du her på siden kunne læse mere om ti af de mest interessante spil genren har at byde på lige for tiden.

Og lad os starte med et af de mest komplekse. Lad det være sagt med det samme: Path of Exile er ikke nybegyndervenligt, men snarere den lidt mere avancerede oplevelse som du bør sætte tænderne i, så snart du har opsamlet erfaring andetsteds. Der er tale om genrens dybeste oplevelse, med et skill-system som lader dig blande evner og effekter efter egen fantasi og resultater som efter hundred timers spilletid enten kan efterlade dig som en skade-svamp med speciale i salte tårer, eller en kommende verdenshersker med speciale i kranie-knus.

Ydermere er det hele gratis (sådan for alvor) at spille og tilbyder kun visuelle opgraderinger for de mønter du potentielt måtte ønske at sende i udviklerens sparegris.

Path of Exile

Relaterede tekster

4
Path of Exile kommer til Xbox One

Path of Exile kommer til Xbox One

NYHED. Skrevet af Mikael Jensen

Det populære free-to-play-spil Path of Exile har længe været eksklusivt for PC-spillerne, men nu får Xbox One-spillere også mulighed for at prøve kræfter med Hack N...



Indlæser mere indhold