Den lovede Xbox 360-eksklusive beta af EA's kommende Medal of Honor: Warfighter bliver skudt i gang nu på fredag. Det har senior designer Ben Jones afsløret i den seneste udgave af Major Nelsons podcast.
Betaen inkluderer banen Sarajevo Stadium og spiltypen Hotspot, og to hold kæmper om kontrollen over et tilfældigt udvalgt punkt i banen.
Betaen vil kunne hentes fra Xbox Live, og er åben for alle brugere med Guld-abonnement. Bliver betaen hentet mere end tre millioner gange, vil EA desuden udgive Linkin Parks seneste musikvideo før tid, har de lovet.