Dansk
Gamereactor
nyheder
Battlefield 3

Battlefield 3 Premium Edition på vej

Annonceret på Gamescom

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I dag annoncerede DICE den kommende udgivelse af Battlefield 3 Premium Edition.

Premium Edition samler det originale Battlefield 3-spil, alt Battlefield 3 Premium-indhold inklusive fem temabaserede, digitale udvidelsespakker og et særligt Battlefield 3 Multiplayer Head-Start Kit, der er specialdesignet til at hjælpe nye multiplayer-krigere godt i gang ved hjælp af automatisk adgang til 15 forskellige våben, gadgets og fartøjsopgraderinger.

Battlefield 3 Premium Edition byder på mere end 25 baner, over 70 våben og kampfartøjer og adgang til dusinvis af bonusmateriale og opgraderinger, der gør pakken til den perfekte indgang til et af denne generations førende skydespil. Man får med Battlefield 3 Premium Edition utroligt meget for pengene i forhold til den samlede pris, hvis man købte de enkelte dele hver for sig.

EAs producer Patrick Bach udtaler: "Siden lanceringen har mere end 15 millioner mennesker over hele verden haft mulighed for at prøve kræfter med de intense kampe i Battlefield 3. Og med udgivelsen af Battlefield 3 Premium Edition vil der helt sikkert komme endnu mere gang i det allerede store community. Med en kæmpemæssig samling af spiloplevelser til en meget attraktiv pris, vil det være den perfekte anledning for nye rekrutter til selv at se, hvorfor de virtuelle slag er blevet så populære. Vi ser frem til at byde nye spillere velkommen på slagmarken,"

Battlefield 3 Premium Edition inkluderer:

Battlefield 3-spillet.

Battlefield 3 Premium-medlemskab: Battlefield 3 Premium omfatter tidlig adgang til fem digitale udvidelsespakker - inklusive Battlefield 3: Back to Karkand, Battlefield 3: Close Quarters, Battlefield 3: Armored Kill, Battlefield 3: End Game og den nyligt annoncerede Battlefield 3: Aftermath. Disse temabaserede, digitale udvidelsespakker præsenterer et stort udvalg af indhold - inklusive 20 nye baner og våben, fire nye spilvarianter og meget andet. Spillerne får også nye camouflagemuligheder til deres soldater og våben, mere omfattende justeringsmuligheder og en række andre avancerede spilfunktioner.

Battlefield 3 Multiplayer Head-Start Kit: Denne pakke giver automatisk adgang til 15 forskellige våben, gadgets og fartøjsopgraderinger, så nye spiller hurtigt kan komme i gang med kampene.

Battlefield 3 Premium Edition udkommer i Europa den 13. september til Xbox 360, PlayStation3 og PC. PlayStation 3-spillere vil også få en ekstra uges tidlig adgang til alle resterende, digitale udvidelsespakker.

Battlefield 3

Relaterede tekster

5
Battlefield 3 - Back to KarkandScore

Battlefield 3 - Back to Karkand

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Første DLC-pakke til Battlefield 3 er landet. Nogle får den gratis, men hvis du ikke er blandt de heldige, vil du sikkert gerne vide om den er pengene værd. Svaret får du her.

Battlefield 3 (konsol)Score

Battlefield 3 (konsol)

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Rasmus er draget i kamp med Battlefield 3 igen, for denne gang at nærstudere Playstation 3- og Xbox 360-udgaverne af spillet. Læs alt her.

5
Battlefield 3 er gratis på Origin

Battlefield 3 er gratis på Origin

NYHED. Skrevet af Lee West

Når du nu alligevel højest sandsynligt holder fri i dag, så kan du måske bruge tiden på at installere Battlefield 3. Spillet er nemlig ganske gratis at hente på butikken...



Indlæser mere indhold