Dansk
Gamereactor
nyheder
Sonic Frontiers

Fans af Genshin Impact og Sonic Frontiers udkæmper en grim krig om at vinde Player's Choice til The Game Awards

Beskyldninger om bots og hadefulde beskeder flyver mellem fangrupperinger, mens at Elden Ring og God of War: Ragnarök med al sandsynlighed må se sig slået.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Langt de fleste priser til The Game Awards afgøres af et panel af kritikere, men fansenes stemmer har også en smule at sige. I kategorien Player's Choice har fanstemmerne dog næsten alt at sige, og det har tilsyneladende ført til ganske bizarre resultater.

Afstemningen er nu lukket. Men da IGN tirsdag aften dansk tid bragte et screenshot af de foreløbige resultater, lå forhåndsfavoritterne Elden Ring (8%) og God of War: Ragnarök (5%) håbløst bagefter. I stedet førte Genshin Impact med 53% af stemmerne mod Sonic Frontiers' 35%.

Nu er Sonic Frontiers bestemt ikke et spil, der på nogen måde fortjener en Game of the Year, heller ikke en uformel en af slagsen, mens at Genshin Impact er et live-service-spil fra 2020, hvis kontinuerlige opdateringerne åbenbart har gjort det muligt at nominere spillet.

Hvad der virker som en harmløs kamp mellem de to fangrupperinger, om at vinde Game of the Year, har dog også en skyggeside. Fans af Genshin Impact er, dog uden fremlagte beviser, blevet beskyldt for at anvende bots, mens at The Gamer rapporterer flere instanser af Sonic Frontiers-fanboys, der angriber Genshin Impact-tilhængere på sociale medier med sinofobiske (Genshin Impact er udviklet af kinesiske miHoYo) og hadefulde beskeder.

Uanset hvilket spil, der løber med prisen til The Game Awards, der finder sted natten til fredag kl. 2:00 dansk tid, så er hele denne saga endnu et bevis på, hvor dedikerede - og i nogle tilfælde desværre også forskruede - fans kan være.

Sonic Frontiers

Relaterede tekster

5
Sonic FrontiersScore

Sonic Frontiers

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

SEGA forsøger sig med et ambitiøst redesign af Sonic-formularen, men er ambition nok?



Indlæser mere indhold