Dansk
Gamereactor
nyheder

Microsoft hæver officielt priserne på næste års eksklusiver

Starfield, Redfall og Forza Motorsport vil alle koste $69,99.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det var Sony der som de første valgte at hæve priserne på deres førstepartsspil i forbindelse med lanceringen af PlayStation 5-konsollen for to år siden fra $59,99 til $69,99 (herhjemme flukturerer priserne lidt mere, men det er den etablerede amerikanske MSRP).

Hurtigt fulgte andre trop, men Microsoft holdte stædigt fast i den tidligere prissætning. Men nu må også de kaste håndklædet i ringen. Det er blevet afsløret via en meddelelse til IGN, at fra 2023 og fremadrettet vil Microsofts egne Xbox-spil koste $69,99.

Her snakker vi blandt andet om Redfall, Starfield og Forza Motorsport, der alle forventes at udkomme i løbet af årets første seks måneder, men det vil i sidste ende også gælde for Fable, Perfect Dark og Senua's Saga: Hellblade II - det skal dog siges at samtlige af disse titler lander på Game Pass på selve udgivelsesdagen.

"This price reflects the content, scale, and technical complexity of these titles. As with all games developed by our teams at Xbox, they will also be available with Game Pass the same day they launch."

Microsoft hæver officielt priserne på næste års eksklusiver


Indlæser mere indhold