Chapter One af Fortnite varede i årevis, Chapter Two var kortere men varede en lang række sæsoner også, men Chapter Three, som vi befinder os i nu, skal vise sig at være markant kortere end de to forrige.
Epic Games har afsløret at denne tredje æra af det populære spil vil slutte efter bare fire sæsoner, og dermed blive afsluttet med et brag i december.
Dette er blevet afsløret ved Fortnite Championship Series Invitational, og der kommer til at være et større "Finale Event" om få uger på linje med dem vi har set før, og det kommer til at hedde "Fracture". Mere specifikt sker det d. 3 december kl. 22 dansk tid.