Dansk
Gamereactor
nyheder
Grand Theft Auto VI

Mistænkt i GTA VI-hackersag erklærer sig uskyldig overfor retten

Mere specifikt siger han at han er uskyldig i sagen om "computer misuse".

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Inden weekenden blev den centrale mistænkte, der muligvis har stået bag hacket på Rockstar Games, og som allerede har lækket mange gigabytes sensitivt materiale fra Grand Theft Auto VI, pågrebet i London. Han har nu stået overfor retten første gang, og har her i første omgang erklæret sig uskyldig i anklagerne.

Bloomberg kan bekræfte at han er blevet bragt for London Youth Court, hvor han nægter sig skyldig i to omgange "Computer Misuse", der tilsyneladende dækker over hacket på blandt andet Rockstar og transportvirksomheden Uber.

Selvsamme person er tidligere på året blevet arresteret for at hacke Microsoft og Nvidia, og det betyder åbenbart at han også har forbrudt sig imod reglerne for hans prøveløsladelse.

Sagen er blevet rykket til en højere retsinstans, men det vides ikke hvornår den reelt går i gang.

Grand Theft Auto VI

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold