Dansk
Gamereactor
nyheder

Sony præsenterer en iPhone-controller baseret på DualSense

Backbone One - PlayStation Edition er måske det tætteste vi kommer på en efterfølger til PS Vita.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Der findes masser af controllere, der forvandler din telefon til en slags håndholdt spillemaskine. Disse kommer dog typisk fra mere eller mindre ukendte producenter, men nu melder Sony sig på banen med den nye Backbone One - PlayStation Edition.

Controlleren til iPhones er godt nok stadig designet og produceret af en ekstern virksomhed, Backbone, men det er sket i et samarbejde med PlayStation. Backbone One - PlayStation Edition er da også tydeligt inspireret af Sonys hvide DualSense-controller til PlayStation 5, om end du ikke skal regne med lidt fingermassage fra den højt besungne haptiske feedback.

Backbone One - PlayStation Edition kan både bruges til at spille spil fra App Store samt at udnytte funktionen Remote Play, der lader dig streame PS4- og PS5-spil til din telefon. I modsætning til Xbox Cloud Gaming er der tale om lokal streaming, så det kræver, at din PlayStation er tændt, samtidig med du spiller på din telefon.

Du kan se nærmere på produktet i videoen herunder.

HQ
Sony præsenterer en iPhone-controller baseret på DualSense


Indlæser mere indhold