Dansk
Gamereactor
nyheder
Skull and Bones

Rygte: Udviklerne selv tror ikke på Skull and Bones

Piratspillet skulle angiveligt mangle dybde.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Piratspillet Skull and Bones har været igennem noget af et stormvejr, når det kommer til udviklingen, der flere gange er blevet genstartet siden den indledende planlægningsfase begyndte helt tilbage i 2013. Tidligere på måneden fik vi dog endelig en stor præsentation af spillet, der i samme ombæring også fik en udgivelsesdato - den 8. oktober.

Det præsenterede gameplay var desværre ikke ligefrem overvældende, og vi kan godt have vores tvivl om, hvorvidt spillet vil kunne udfordre Sea of Thieves. Skal man tro Kotaku, så er det en holdning, som flere udviklere på spillet også deler.

Ifølge mediet er flere udviklere "skeptiske omkring, hvorvidt spillet vil blive noget nær det hit, som virksomheden behøver." En af årsagerne hertil, skulle ifølge en unavngivet udvikler være, at gameplaymekanikkerne mangler dybde, og spillet reelt ikke byder på mere end den endeløse grind efter ressourcer, vi blev præsenteret for tidligere på måneden.

Da udsagnene er baseret på anonyme kilder, er det svært at udtale sig om deres troværdighed, da der selvfølgelig altid vil være utilfredse medarbejdere i virksomheder af Ubisofts størrelse. Men udsagnene stemmer nu meget godt overens med de indtryk, spillet har givet indtil videre, så måske er der noget om snakken?

Skull and Bones

Relaterede tekster

Skull and BonesScore

Skull and Bones

ANMELDELSE. Skrevet af Kim Olsen

Ubisofts "AAAA" titel er sjov, men langt fra et moderne AAA spil



Indlæser mere indhold