Dansk
Gamereactor
nyheder
FIFA 23

FIFA 23 inkluderer kvindefodboldligaer

Fans af PSG, Arsenal og Chelsea kan nu spille som deres kvindehold.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Tilbage i FIFA 16 introducerede EA kvindefodbold til den populære fodboldserie, da man kunne spille som en lille samling af landshold. Siden da har EA's indsats på området dog været noget halvhjertet, og det har ikke engang været muligt at spille som det danske kvindelandshold, trods en EM-finaleplads tilbage i 2017.

Nu kommer EA endelig "in the game" og inkluderer som noget nyt to kvindelige ligaer i det kommende FIFA 23. Det drejer sig om den engelske Barclays FA Women's Super League samt franske Division 1 Arkema.

Selvom det selvfølgelig er herrefodbold, der trækker langt de fleste kunder til, så virker det alligevel underligt, at EA ikke før har valgt at inkludere lidt mere indhold på kvindesiden. Rettighederne til kvindefodbold koster nemlig en brøkdel af, hvad der skal betales i licens for Premier League, La Liga, Bundesligaen, Champions League og de mange andre store turneringer inkluderet i spillet.

FIFA 23

Relaterede tekster

2
FIFA 23Score

FIFA 23

ANMELDELSE. Skrevet af Jakob Hansen

Bliver FIFA 23 et værdigt farvel til den ikoniske licens?



Indlæser mere indhold