Dansk
Gamereactor
nyheder
Madden NFL 23

Karrieredelen i Madden NFL 23 får større overhaling

Det bliver fremover en tand mere spændende at føre favoritholdet til Super Bowl.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

For 10-15 år siden var karrieredelen, hvor man styrer alle aspekter omkring et hold, den bærende spildel i EA's sportsserier som Madden, FIFA og NHL. Siden da er den populære (og ikke mindst økonomisk lukrative) Ultimate Team dog kommet til, og karrieren virker til at være blevet nedprioriteret.

Nu er der dog godt nyt for de fans, der drømmer om at føre deres favorithold til Super Bowl i det kommende Madden NFL 23. På spillets hjemmeside præsenterer udvikleren de nyeste tilføjelser til spillets Franchise Mode, og det virker til, at der er tale om ret solide tilføjelser.

Først og fremmest tilføjes et mere realistisk system til at hente spillere med udløbne kontrakter - et vigtigt aspekt af virkelighedens NFL. Det betyder blandt andet, at spillere ikke kun vil jagte den højeste løncheck, men også har unikke motivationer i forhold til, hvad de søger i en ny klub. Det kan for eksempel være klubbens beliggenhed i forhold til deres hjemegn eller træneres spillestil.

Menuer, scouting, kontraktsystem og meget andet har også fået en større overhaling, og det virker til, at karrieredelen for en gangs skyld ikke er blevet forsømt. Du kan læse om alle ændringerne her.

Madden NFL 23

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold