Dansk
Gamereactor
nyheder
Fall Guys

Fall Guys-klon stryger til tops på mobil

Stumble Guys skjuler ikke ligefrem sin inspiration.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Med mere end 50 millioner spillere har det skøre Fall Guys, der kombinerer battle royale, festspil og platformer, opnået massiv succes på PC og konsol. Det populære spil er dog ikke tilgængeligt på konsol, og det har den lille finske udvikler Kitka Games formået at udnytte til fulde.

Stumble Guys hedder deres spil, og er navnet ikke afslørende nok, så fremgår det tydeligt i alt fra farvevalg og karakterdesign, at der næsten er tale om en 1:1 kopi af Fall Guys. Og efter en stille og rolig lancering tilbage i januar 2021 er spillets popularitet på det seneste nærmest eksploderet.

Mobilegamer.biz skriver, at spillet i skrivende stund ligger nummer 1 på listen over de mest downloadede spil i både Storbritannien og USA, mens at det hiver top ti-placeringer hjem på de tilsvarende lister på Android. Spillet opnåede i juni 32,8 millioner månedlige downloads mod 8,9 millioner tilbage i januar. I alt har mere end 160 millioner downloadet spillet.

Hvis du er interesseret, kan Stumble Guys også fås til PC.

Fall Guys
Fall GuysFall Guys
Stumble Guys (venstre) og Fall Guys (højre) side om side.

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold