For nylig fik Street Fighter 6 en ny trailer, der endelig afslørede gameplay, og her var der da også nogle få karakterer fra spillet at spore. Men efterfølgende er hele 10, som tilsyneladende er størstedelen af det samlede galleri, lækket.
Det startede på Twitter, men er sidenhen blevet bekræftet af Capcom selv, der via VGC beklager at det skete på den her måde.
Vi ved nu at alle World Warriors fra Street Fighter II kommer til at være med i det kommende spil, inklusiv andre tilbagevendende ansigter i form af Cammy og Dee Jay fra Super Street Fighter II, Akuma fra Super Street Fighter II Turbo, Juri fra Super Street Fighter IC og Ed og Rashid fra Street Fighter V.
Der er også helt nye karakterer, nemlig en mexicansk karakter ved navn Lily, en amerikaner ved navn Kimberly og en mystisk kinesisk kæmper ved navn A.K.I. Du kan se concept art herunder.