Dansk
Gamereactor
nyheder

Sidney Lee er død

En reality-legende som Gamereactor har samarbejdet med flere gange er væk.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

De fleste kender Sidney Lee som en kontroversiel reality-stjerne, der levede og åndede for rampelyset, og ville gøre tæt på alt for at få omtale. Det var en hudløst ærlig og kompromisløs tilværelse, som ofte generede det brede Danmark.

Men nu er han altså død. Det er så sandelig ikke meningen at Gamereactor skal, ligesom almindelige nyhedsmedier, skrive om dødsårsag eller hans liv som reality-stjerne. Nej, faktisk vil vi bare lige tage et øjeblik til at minde om at Sidney først og fremmest var gamer. Faktisk har han tidligere udtalt til TELLYMO (via Her & Nu), at han spillede hele otte-ni timer om dagen. Det var ikke bare en hobby, det var en etableret del af hans identitet.

Han stillede op til esportsturneringer i diverse kampspil, og var, tilbage i 2019, nummer ét i verden på Mortal Kombat 11's verdensrangliste (via BT). Helt tilbage i 2009 arbejdede han professionelt som kampsportsspiller, og sagde til TV2 at hans indtjening faktisk kunne blive ret stor:

"Nogle måneder, hvis der er en konkurrence i USA eller Asien, kan jeg tjene op til 60.000 kroner. Andre måneder ligger jeg på 10.000-12.000 kroner. Men endnu har jeg aldrig været på bistandshjælp."

I kraft af hans gaming-interesse har Gamereactor samarbejdet med ham i flere omgange, og producerede eksempelvis en kampagne med Xperia Play.

Du kan se den video herunder, som blev produceret af Gamereactor. Der er faktisk mere end det, for vi samarbejdede også med Sidney om en række træningsvideoer til Tekken, hvor han gav sit besyv med. Vi tog sågar med ham til Takken Tag Tournament 2-turnering i 2012. Vi har inkluderet en række herunder.

Det er trist, ligegyldig hvad man mener om ham, og vi sender tanker til hans nærmeste, og dem der er berørt af hans alt for tidlige død.

HQ
HQ
HQ
HQ

Og bare for en god ordens skyld. Det er svært at vurdere hvornår man skal skrive nyheder om personer der afgår for tidligt ved døden. Vi mente at grundet det tidligere samarbejde, og hans selverklærede og veldokumenterede passion for spilmediet, så ville det være rammende at give ham, og hans nærmeste, nogle ord med på vejen.



Indlæser mere indhold