Dansk
Gamereactor
nyheder

Her er de bedst sælgende spilserier nogensinde i Storbritannien

Ikke overraskende stryger FIFA til tops, men der er også et par uventede serier på listen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

GfK Chart-Track er et britisk firma som siden 90'erne har registeret salg af spil, film og musik i flere regioner. Nu har analysevirksomheden offentliggjort en liste over de 30 meste solgte spilserier i Storbritannien siden 1995, hvilket giver et interessant indblik og samtidig fungerer som en rejse down memory lane.

I toppen er der absolut ingen overraskelser. Stereotypen om, at briterne elsker fodbold holder bestemt stik med FIFA-serien på førstepladsen. Herefter følger Call of Duty, Mario, Grand Theft Auto og Lego.

Andre serier i top 10 er The Sims, Pokémon og Assassin's Creed. Generelt er der en tendens til, at de bedst sælgende seriers salg også skyldes, at der er rigtige mange spil baseret på licensen (i næsten alle tilfælde 20+). En bemærkelsesværdig undtagelse er dog 14. pladsen, der indtages af Wii Fit, hvor der kun indgår tre spil i serien. Skylanders skal også kun bruge seks lanceringer (heraf udvidelsespakker) for at klemme sig ind på en 18. plads, mens Gran Turismo, Forza og Harry Potter med kun 13 titler hver, alligevel sikrer sig en placering på listen.

Listen er baseret på fysiske salg fra 1995 til i dag, og i alt har de 30 spilserier omsat for mere end £26,3 milliarder.

Her er den fulde liste (antal spil i parentes):


  1. FIFA (50)

  2. Call of Duty (32)

  3. Mario (109)

  4. Grand Theft Auto (21)

  5. LEGO (77)

  6. Star Wars (113)

  7. The Sims (106)

  8. Pokémon (93)

  9. Assassin's Creed (27)

  10. Need For Speed (30)

  11. Sonic (55)

  12. WWE and WWF (61)

  13. Marvel (106)

  14. Wii Fit (3)

  15. Tom Clancy (72)

  16. Guitar Hero/DJ Hero (18)

  17. Pro Evolution Soccer (22)

  18. Skylanders (6)

  19. Battlefield (30)

  20. Tomb Raider (31)

  21. Halo (15)

  22. DC (43)

  23. Formula One (66)

  24. Gran Turismo (13)

  25. Forza (13)

  26. Harry Potter (13)

  27. Crash Bandicoot (22)

  28. The Olympic Games (20)

  29. Zelda (35)

  30. PGA Tour Golf (46)

Her er de bedst sælgende spilserier nogensinde i Storbritannien


Indlæser mere indhold