Dansk
Gamereactor
nyheder
It Takes Two

EA fejrer It Takes Two med rabatter og overraskelser

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Svenske Hazelights It Takes Two så fra starten af lovende ud, men det kom nok alligevel som en overraskelse for alle andre end spillets selvtillidsfulde skaber Josef Fares, at spillet endte med at vinde Game of The Year til The Game Awards.

Det har naturligvis gjort endnu flere nysgerrige på det farverige co-op spil, og nu melder der sig en god mulighed for at prøve det af.

EA har nemlig besluttet at omdøbe dagen i dag, den 2. februar (2/2/2022), til It Takes Two Day og samtidigt tilbyde 60% rabat på spillet på tværs af alle platforme. Samtidigt lover EA "et par overraskelser" på EA Original's sociale medier.

Senere på måneden, den 22. februar (de har virkeligt fundet sig et tema), kommer der endnu en fejring af It Takes Two. "We won't spoil anything for now, but trust us - this is one you definitely won't want to miss," skriver EA, så det bliver spændende, hvad der er i vente. Det kan vel være alt fra en skrivebordsbaggrund til annonceringen af et nyt kapitel i fortælling om Cody og May.

It Takes Two kan kun spilles af to spillere, der samarbejder, enten online eller på sofaen. Spillet er tilgængeligt på PlayStation, Xbox og PC, og kan også spilles gennem EA Play.

It Takes Two

Relaterede tekster

It Takes TwoScore

It Takes Two

ANMELDELSE. Skrevet af Martin Lindgaard Svane

It Takes Two er Hazelights næste kooperative eventyr, som blander indlevende historiefortælling med fortræffeligt banedesign og unikt kooperativt gameplay.

0
It Takes Two bliver filmatiseret

It Takes Two bliver filmatiseret

NYHED. Skrevet af Jakob Hansen

Den karismatiske Josef Fares er efterhånden bedst kendt for sine succesfulde spil, der blandt andet tæller A Way Out og Game The Year Award-vinderen It Takes Two, men...



Indlæser mere indhold