Dansk
Gamereactor
nyheder
Pokémon Legends Arceus

Pokemon Legends: Arceus slår seriens streamingrekord

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom spilfirmaer typisk kommer ind på deres salg i forskellige årsrapporter og regnskab, så kan der ofte gå lang tid i mellem vi får konkrete salgsdata på specifikke titler. Heldigvis er der i dagens digitale landskab kommet nye parametre til, som man kan bruge til at estimere interessen omkring et spil.

Det gælder blandt andet streaming, som siden Gamesight har analyseret. Helt specifikt har de set på, hvordan Pokemon Legends: Arceus har klaret sig i løbet af de første 72 timer på platformen sammenlignet med de fire seneste udgivelser i serien til Nintendo Switch og Nintendo 3DS.

Tallene viser, at Pokemon Legends: Arceus nåede næsten 500.000 samtidige seere på sit højdepunkt. Det er omtrent dobbelt så meget, som den nærmeste konkurrent Pokemon Shining Diamond/Brilliant Pearl.

Når det kom til gennemsnitligt antal seere over de første tre døgn, var forspringet ikke helt så stort, men dog stadig markant. Her opnåede Arceus 177.700 seere, mens at Shining Diamond/Brilliant Pearl i gennemsnit havde 116.000 seere. For Pokemon Sword/Shield hed tallet 106.400.

Mod slutningen af de 72 timer begyndte seertallene at falde til niveauet for de forrige spil i serien. Det skyldes nok, at en stor del af interessen for Pokemon Legends: Arceus bunder skydes nysgerrighed, da spillet tager serien i en hel ny retning med store, åbne miljøer og mere actionpræget gameplay. Det kan du læse mere om i vores anmeldelse.

Pokémon Legends Arceus
Gamesight

Relaterede tekster

6
Pokémon Legends ArceusScore

Pokémon Legends Arceus

ANMELDELSE. Skrevet af Jakob Hansen

Pokémon-serien drager endelig på en ny spændende færd, men kun det allermest nødvendige er pakket i rejsetasken.



Indlæser mere indhold