Dansk
Gamereactor
nyheder

Nye rapporter viser stor fremgang på det amerikanske marked for mobilspil

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Under Coronapandemien har en mange været nødt til at arbejde hjemmefra, ligesom det også har knebet med sociale aktiviteter grundet forsamlingsforbud og lukkede restauranter, barer og biografer.

Mange kastede sig derfor over gaming som en erstatning for det fysiske samvær, men hvordan har det helt konkret påvirket forbruget af spil? Det satte Unity sig for at undersøge i samarbejde med analysebureauet The Harris Poll, og resultatet foreligger nu i form af to rapporter om det amerikanske spilmarked.

Den første, Cross-Platform Gaming Study, viser, at 56% af alle amerikanere har spillet multiplayerspil i løbet af det seneste år, og af 87% af disse har spillet på mere end én platform. Rapporten konkluderer også, at der i løbet af 2020 skete en stigning i antallet, der spiller HD-spil, på 38%, og at mobilmarkedet voksede med 28%.

"Spillerne forventer i dag, at de kan connecte med venner og fællesskaber på tværs af platforme, og det bør derfor være en helt naturlig del af spiludviklingen," siger Felix Thé, SVP, Product Management, Operate Solutions, Unity.

Netop udvikling på tværs af platforme er en af spilmoterens Unitys styrker, så det er uden tvivl en konklusion, der falder i god jord hos virksomheden, der oprindeligt blev startet i Danmark. Omkring en tredjedel af spillerne har dog udelukkende spillet på mobil, og netop mobiludviklere har været fokusområdet for den anden undersøgelse, The State of Live Gaming in 2021.

Her lyder konklusionen, at en regelmæssig tilføjelse af nyt indhold ofte er, hvad der driver salget af "in-app" køb, også kendt som mikrotransaktioner. I gennemsnit stiger omsætningen for et mobilspil med 86% oven på lanceringen af en indholdsopdatering.

Nye rapporter viser stor fremgang på det amerikanske marked for mobilspil


Indlæser mere indhold