Dansk
Gamereactor
nyheder
Pikmin Bloom

Pikmin Blooms lancering indbringer mindre end 1% sammenlignet med Pokemon Go

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Der er ingen tvivl om, at Pikmin, trods en række glimrende spil, som brand slet ikke kan måle sig med fænomener som Harry Potter og Pokémon. Derfor var der næppe nogen hos AR-specialisterne fra Niantic, der regnede med, at deres nyligt lancerede Pikmin Bloom ville opnå tilnærmelsesvis den samme succes som deres tidligere spil Pokémon Go og Harry Potter Go: Wizards Unite.

Alligevel må den californiske udvikler nok være en smule skuffede over spillet indtil videre, for ifølge Sensor Tower har spillet ikke fået nogen prangende lancering. Pikmin Bloom er indtil videre blevet downloadet 2 millioner gange i løbet af de første to uger. I samme periode blev Harry Potter Go: Wizards Unite downloadet 12,4 gange, mens tallet for Pokemon Go lå på utrolige 75 millioner.

Ser man på spillets indtjening er forskellen endnu mere markant. Pikmin Bloom har indtil videre tjent 473.000 dollars, hvilket blegner noget sammenlignet med Pokemon Go, der i et tilsvarende tidsrum skovlede hele 116 millioner dollars ind.

Pikmin Bloom er blevet beskrevet som mere afslappende og mindre aggressivt fokuseret på mikrotransaktioner end mange tilsvarende spil, så det spiller måske også ind i forhold til indtjeningen.

Pikmin Bloom

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold