Ligesom et utal af projekter var Creative Assembly tidligere på året nødt til at kaste håndklædet i ringen, og melde ud at Total War: Warhammer III ville blive skubbet ind i 2022, i stedet for at ankomme henimod slutningen af det her år.
Men ventetiden skulle vise sig at blive en del kortere end først frygtet. Via en pressemeddelelse sendt til Gamereactor afslører studiet, at spillet ankommer d. 17 februar på PC. Ikke bare det, det ankommer direkte på Xbox Game Pass for PC på selve udgivelsesdagen.
De har også løftet sløret for en ny trailer, der fokuserer på Ogre Kingdom.