Overvejelserne har været mange, du har vendt fordele og ulemper både i hovedet og i et Google-dokument og har nu truffet din beslutning. Eventyrlysten vandt over fornuften, og med den ene hånd for øjnene har du gennemført betalingen og anskaffet dig PSVR2 - et VR-headset hvis kvaliteter er i skarp konkurrence med dets pris. Men nu har du det, PSVR2 altså. Det ligger på bordet tilsluttet til din PS5 klar til at blive spændt fast på hovedet. Men når den vidunderligt lette opsætning er klaret og den sidste maskine i Horizon Call of the Mountain er besejret, melder det oplagte men svære spørgsmål sig: Hvad skal jeg spille nu?
Ud over Firesprite og Guerillas lanceringstitel byder lineuppet nemlig ikke på de helt oplagte nye PSVR2-eksklusive titler, men alt efter hvor meget erfaring med tidligere headsets du har, er der stadig en masse spændende titler at kaste sig over. Dem tager vi et kig på her.
Den store nye udgivelse er naturligvis det udmærkede, men ikke essentielle, Horizon Call of the Mountain, som du kan læse en særskilt anmeldelse af andetsteds på sitet, men ud over den titel ser det noget tyndt ud, når det gælder nye, eksklusive titler. Ja, faktisk bare nye titler i det hele taget. Det bedste bud her er nok rogueliten Light Brigade, som har fået en pæn modtagelse, men altså også kan spilles på Quest og PCVR.
Der er dog et par titler, som ganske vist har et år eller to på bagen, men i VR er helt nye og tilmed kun kan spilles på PSVR2.
Capcom har sendt en gratis patch til Resident Evil: Village på gaden, som gør det muligt at opleve eller genopleve spilverdenens kedeligste hovedpersons seneste mareridt helt tæt på. Med et mere omfattende redesign end Resident Evil 7 kunne prale af, føles VR-udgaven i højere grad som et spil, der hører hjemme her, og den langsomme skydedel og taktile gåder passer glimrende til platformen. Og VRs fantastiske evne til virkelig at gengive, hvor store ting og levende væsener egentlig er kommer virkelig til sin ret visse steder...
Seneste skud på Polyphonys livsværk, Gran Turismo 7, har også fået en gratis VR-opdatering. På lidt forvirrende vis skifter spillet først over i VR få sekunder inden, selve løbet begynder, men det skal ikke tage noget fra den fremragende oplevelse det er at spille Gran Turismo 7 på denne måde. I VR stiger indlevelsen markant og forvandler den lidt kliniske følelse, spillet har på flad skærm til en medrivende dyst mellem bitre rivaler. Min eneste anke er, at omgivelserne ikke helt kan tåle at blive blæst op i størrelse, hvilket den lidt lavere opløsning og detaljegrad heller ikke hjælper på. Men på banen, hvor det jo trods alt er der, det sker, er VR en gave til Gran Turismo 7.
Lanceringstitlerne tæller også en række spil, som allerede er ude til PSVR2's forgænger, og derfor er gamle nyheder for mange. Men har du ikke stiftet bekendtskab med dem, ligger der nogle fremragende oplevelser derude og venter.
Tetsuya Mizuguchis Enhance har med Rez Infinite og Tetris Effect: Connected skabt nogle af VRs mest hypnotiserende og fortryllende oplevelser. Begge kan også spilles uden VR, men den fulde effekt opnås efter min mening med et headset om hovedet. Det samme lader til at gælde udviklerens kommende spil, Humanity, hvis Lemmings-lignende take på puzzlegenren udkommer om et par måneder.
I samme kategori finder vi Thumper, hvor metallisk, kosmisk horror blandes med et benhårdt soundtrack og et effektivt rytmebaseret gameplay.
Rytme er også en stor faktor i John Wick-simulatoren Pistol Whip, som er et oplagt sted at søge hen for alle jer, der synes, at Beat Sabers største mangel er skydevåben.
Som rosinen i pølseenden bliver jeg nødt til at nævne den lille Zelda-light, Moss, som fås i en samlet pakke med både Book 1 og Book 2. I del 2 af denne serie fremhævede jeg Book 2 for dens charme, solide gameplay og udmærkede eventyrhistorie. Det er spil der, ligesom Astro Bot: Rescue Mission, viser, hvor godt tredjepersonsspil fungerer i VR, og hvordan man med silkebløde og ekspressive animationer kan skabe et bånd mellem karakter og spiller, som er svært at opnå uden VR. Begge spil er måske lige på den korte side, men som samlet pakke har de en perfekt længde - især fordi overgangen fra Book 1 til Book 2 er så glidende, som den nu engang er.
I grænselandet mellem ovenstående kategorier finder vi de spil, som godt nok allerede er at finde på andre headsets, men som dels er ret nylige udgivelser og dels ikke har været tilgængelige på PSVR, som, formoder jeg, er den VR-platform flest PSVR2-ejere har stiftet bekendtskab med. Brandloyalitet er jo som bekendt en stærk ting, når det gælder PlayStation.
Jeg dækkede danske Tribands What the Bat? i del 3 af Nye Eventyr i VR, og nu hvor det afvekslende og humoristiske spil er ude på PSVR2, forlænger jeg anbefalingen. Gennem ca. 100 minibaner blandes fysisk udfoldelse med gådeløsning, og spillets store force er hvordan, det konstant overrasker med nye vinkler på de temaer det præsenterer. En bane hedder for eksempel "Don't take pictures" og foregår på et kunstmuseum. I starten er det dig, der skal forhindre andre i at tage fotografier af billederne, men senere begynder nogle måger at stjæle billederne, hvilket kræver, at du tager anderledes hårdhændede metoder i brug. Det er ikke voldsomt kompliceret, men det er afvekslende, opfindsomt og et godt sted at starte, hvis man ikke har meget erfaring med VR.
Det sidste spil jeg vil fremhæve, er ét, jeg først selv har stiftet bekendtskab med efter lanceringen af PSVR2, selvom andre VR-glade spilkritikere som Jacob Geller før har talt i glødende vendinger om det. The Last Clockwinder er med sin Ghibli-lignende æstetik et umiddelbart charmerende bekendtskab, men det er spillets centrale mekanik, der gør det til det bedste VR-spil, jeg har spillet i flere år.
I skoene på den unge kvinde Jules har du taget rejsen til et enormt træ, hvis velbefindende tilsyneladende er relativt vigtigt for solsystemet. Træet består af en serie af udskiftelige rum, som med lidt hjælp kan producere forskellige former for frugt som så igen kan bruges til at holde træet kørende. Krøllen er den handske, du nærmest med det samme finder, som gør dig i stand til at lave kloner af dig selv. Opgaverne i spillet består oftest i at etablere en eller anden form for automatiseret frugtproduktion ved hjælp af førnævnte kloner. Ved hjælp af et knaptryk kan du optage dine handlinger, som herefter gemmes permanent, medmindre du aktivt sletter klonen. En helt simpel produktionskæde kan for eksempel bestå af, at én klon plukker noget frugt, kaster det hen til en anden, som moser det i en maskine, der herefter spytter det ud i en brugbar form, hvorefter en tredje klon griber det og kaster det i en maskine, der høster det.
I starten kræver en produktion kun få skridt som i ovenstående eksempel, men senere i spillet er det ikke usædvanligt at en produktion består af op mod 10 kloner, der hver især har deres helt særlige opgave. Gåderne kan ofte løses på flere måder, og det fascinerende ved dem er dels at regne den optimale løsning ud og dels det fysiske aspekt ved rent faktisk at føre den ud i livet. Fordi du kun skal gøre noget rigtigt én gang, inviterer spillet til at udføre svære handlinger som pletskud på mange meters afstand eller perfekt kastede knive, der skærer stilkene over på fire planter i ét kast.
Der er også en ganske fin historie, som løbende udvikler sig, hvilket sammen med førnævnte Ghibli-æstetik kun gør stillingen som uroptrækker endnu mere tillokkende.
De kommende måneder byder ud over førnævnte Humanity også på en VR-udgave af tåreperseren Before Your Eyes, spøgelseshuset Dark Pictures: Switchback og andet kapitel i Walking Dead: Saints & Sinners, og kigger vi lidt længere frem er der Ghostbusters: Rise of the Ghost Lord og Synapse fra rutinerede nDreams, Behemoth fra netop Saints & Sinners-udvikleren Skydance og Firewall: Ultra, som udgives af Sony selv. Så selvom first party-spillene glimrer ved deres fravær, er der alligevel nogle udmærkede ting at se frem til. Men altså, se nu at få annonceret den Astro Bot-efterfølger, Sony.