Senere på måneden (d.28) vil Crytek og Microsoft være klar med en ny omgang DLC til det Xbox One-eksklusive Ryse: Son of Rome, som har fået navnet Mars Chosen Pack.
Nye skins, en ny spilmulighed ved navn Survival Mode og fem nye baner skulle alle sammen være at finde i DLC-pakken.
Vi har billeder klar fra fire af de nye baner - Dockyard, Firestorm, Obelisk og Pyramid.
Hvis du har købt Season Pass vil du modtage pakken gratis, mens alle andre vil skulle betale en pris på cirka 50 - 60kr.