Dansk
Gamereactor
nyheder
FIFA 23

Ny video fremviser FIFA 23's "power shots"

Lav fantastiske langskud med den nye skudtype.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

EA har netop offentliggjort en længere "deep dive"-video om det kommende FIFA 23. Fokus er på deres såkaldte HyperMotion 2, der benytter sig at omfattende videooptagelser og machine learning til at levere realistiske animationer, og de går virkelig i dybden og diskuterer blandt andet "subtle changes in the way the arms move."

Vi får også heldigvis også lov til at se nærmere på det nye frisparksystem og en række nye værktøjer for forsvarsspillere, der forhåbentlig vil gøre det lidt lettere at holde modstanderen fra at score fremover.

Den mest interessante ændring er imidlertid i forhold til afslutninger. Fremover vil du kunne lave et såkaldt "power shot" ved at holde L1 og R1 nede samtidigt. Det kræver en smule mere plads end et normalt skud, men til gengæld er sandsynligheden for at smække bolden i netmaskerne også noget større, hvis du har plads til afslutningen. En lignende funktion findes allerede i Konamis eFootball 2022.

Du kan se nærmere på alle de nye forbedringer af gameplayet i videoen herunder. FIFA 23 udkommer den 30. september. EA Play-medlemmer og dem, der forudbestiller Ultimate Edition, kan få tidlig adgang tre dage tidligere.

HQ
FIFA 23

Relaterede tekster

2
FIFA 23Score

FIFA 23

ANMELDELSE. Skrevet af Jakob Hansen

Bliver FIFA 23 et værdigt farvel til den ikoniske licens?



Indlæser mere indhold