Vi ved endnu ikke særlig meget om Nintendo Switch-konsollen eller de spil der er på vej til en, men ifølge en ny rapport, så vil Nintendo bringe en af deres mest populære serier til konsollen - Super Smash Bros.
For nylig begyndte den officielle Super Smash Bros Facebook-side at like den officielle Facebook-side for Nintendo Switch, og naturligvis eksploderede det med teorier på spillets Reddit-side.
Som opfølger på sagen påstår journalist og Nintendo-entusiast Laura Kate Dale nu (via Twitter), at der er tale om en ny version af Super Smash Bros for Wii U, som vil ankomme til Nintendo Switch i det nye år.
Derudover vil udgivelsen få selskab af Amiibo-udgaver af Bayonetta og Cloud.
Tag det med et gran salt, men ville I købe spillet igen på Switch?