Hvis man tager et smut forbi den japanske Nintendo hjemmeside, så støder man på en ny udgave af Nintendo DSi, kaldet Nintendo DSi LL. Ifølge firmaet er det en redesignet DSi, der med en større styluspen, større skærm og længere batteritid, bør tiltale en noget ældre gruppe af forbrugere.
Den nye DSi LL vejer 100 gram mindre end den nuværende DSi. Den kommer med to styluspenne fra starten (i to forskellige størrelser) og maskinen har tre installerede programmer fra start af, to Brain Training-spil samt en ordbog. Den nye udgave indeholder også et batteri, der kan klare sig 15% længere end det eksisterende, dog tager den tre timer at lade helt op, 30 minutter mere end den nuværende DSi.
Nintendo DSi LL lanceres i Japan d. 21. november til 20.000 yen og kommer i første omgang i tre farver: Dark Brown, Wine Red og Natural White. En talsmand for Nintendo har sagt, at Nintendo DSi lanceres i Europa, her bliver det blot under navnet Nintendo DSi XL. Dette sker engang i begyndelsen af år 2010.