THQ Nordic har frigivet en gratis demo af Epic Mickey: Rebrushed til Xbox One, Xbox Series X/S, PlayStation 4, PlayStation 5, Nintendo Switch og PC (Steam). Demoen er tilgængelig nu.
Demoen giver en forsmag på remaken af originalen fra 2010, som dengang kom eksklusivt til Nintendo Wii. Det var et mørkere take på Mickey Mouse's historie og var skrevet af Deus Ex-skaberen Warren Spector.
Nu kommer spillet i en opdateret version til stort set alle platforme og det byder på blandt andet understøttelse af gyroskopiske kontroller på Nintendo Switch og PlayStation 5, en lang række (faktisk tre gange så mange) concept art samleobjekter og en ny photo mode.
Spillet byder også på en række tekniske opgraderinger og det vil blandt andet køre i 60fps ved 4K på Xbox Series X og PlayStation 5.
Epic Mickey: Rebrushed kommer til Xbox One, Xbox Series X/S, PlayStation 4, PlayStation 5, Nintendo Switch og PC via Steam den 24. september og hvis man forudbestiller den digitale udgave, får man en costume pack med 3 outfits og adgang til spillet 24 timer før andre. Den tidligere adgang gælder dog ikke for PC-versionen.
Du kan se den seneste trailer nedenfor.