Dansk
Gamereactor
nyheder

Nintendo nedjusterer salgsprognoser efter fald på 31%

Det samlede omsætningsfald er 56% sammenlignet med sidste år.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Nintendo Switch har vist sig at være en legendarisk konsol, der har holdt skyhøjt niveau i snart otte år, og som er blandt de bedst sælgende nogensinde. Men alt skal ende, og nu er konsollen for alvor ved at være løbet tør for damp.

Det kan så sandelig mærkes i Nintendos seneste finansrapport, der blev offentligt fremlagt for nylig, og som viser et ret stort fald i omsætningen sammenlignet med bare sidste år.

Rapporten dækker perioden mellem 1. juli og 30. september, og Nintendo har ikke kunne møde målet om 13.5 millioner solgte konsoller, og har i stedet "bare" ramt 12.5 millioner. Derudover har Nintendo også solgt fem millioner færre spil end de selv havde håbet.

Dette går også udover omsætningen, som er faldet hele 56% end samme periode sidste år. Alt dette lader dog til at være forventet blandt investorer, for det hele peger i retning af afsløringen af den kommende Switch 2, som fortsat afsløres og lanceres inden udgangen af dette finansår, der slutter den 31. marts 2025.

Så er spørgsmålet bare hvornår de løfter sløret for konsollen?

Nintendo nedjusterer salgsprognoser efter fald på 31%


Indlæser mere indhold