Rygterne om en potentiel filmatisering af Nintendos berømte maskot har svirret i månedsvis, og tidligere på måneden sagde præsident Tatsumi Kimishima sågar, at de var i forhandlinger, men at de ikke havde noget konkret at afsløre... endnu.
Nu er der gået lidt tid, og den formelle annoncering er endelig ankommet. Nintendo har bekræftet via Twitter, at de via et partnerskab med Illumination Studios, der har stået bag Despicable Me og Minions, skal lave en animeret spillefilm om Mario. Filmen produceres blandt andet af figurens fader, Shigeru Miyamoto, sammen med Chris Meledandri, Illuminations CEO.
Der findes endnu ingen informationer om hvad filmen handler om, eller hvad konceptet er.