Det er over et år siden, at både PC samt PlayStation 4-ejerne for første gang kunne starte Nier: Automata op, og selvom Xbox One-folket har ventet i over et år, lader det til at ventetiden har været det værd.
Xbox One X-udgaven af spillet vil nemlig blive afviklet i ægte 4K-opløsning samt 60 billeder i sekundet. Til sammenligning afvikles PlayStation 4 Pro-udgaven i 1600x900, som dog også afvikles med 60 billeder i sekundet, og PC-udgaven har fået meget kritik grundet en meget fejlfyldt udgivelse, hvilket betyder, at Xbox One X meget vel kan gå hen og blive den bedste platform at spille Nier: Automata på.
VG247 har afprøvet kræfter med Nier: Automata på Xbox One X, og du kan se deres gennemspilning her.
Nier: Automata udkommer den 29 juni til Xbox One samt Xbox One X.