Ni no Kuni: Wrath of the White Witch

Japanerne har haft Ni No Kuni siden November 2011, men arbejder netop nu med en lokalisering, så der kommer engelske stemmer på. De storslåede kompositioner der er indspillet af Tokyos symfoniorkester underbygger sammen med de velindtalte nye stemmer den eventyrlige stemning. Da jeg som Oliver for første gang træder ud på de store græsbeklædte stepper, intensiveres musikken i et gigantisk klimaks for at byde mig velkommen i denne sælsomme og vidunderlige verden og det er svært at sidde stille af bare begejstring.

Vi har længe haft glæde af Hayao Miyazaki og Studio Ghiblis vidunderlige stemningsfyldte tegnefilm. Filmene, for dem der ikke kender til den japanske instruktør, omfatter blandt andet Min Nabo Totoro, Chihiro og Heksene og senest Ponyo. Disse tegnefilm har også opnået stor succes i vesten, på grund af varmen i tegningerne, de mindeværdige og mystiske karakterer som den hvide drage Haku i Chihiro og Heksene, og de idylliske miljøer som drengen Sosukes hus på klippen ved havet i Ponyo.

Jeg fik chancen for at sætte mig ned sammen med Ni No Kuni: Wrath of the White Witch, som er Studio Ghiblis første spilprojekt i samarbejde med Level-5, som vi kender fra Nintendo DS-serien Professor Layton. Ni No Kuni er et rollespil, hvor du med dine karakterer stiger i niveau via erfaringspoint du optjener i kamp samt udførelsen af "quests", altså opgaver som de fleste kender fra store MMO titler og rollespil efter bedste Final Fantasy-skabelon. Hertil kommer udforskningen af den enorme verden, hvor du bevæger dig rundt og opdager nye områder og nye fjender.

Hovedpersonen Oliver lever et normalt liv i Motorville indtil en bil, som han har bygget, ender i en flod under en prøvetur. Olivers mor hopper i floden og formår at redde ham, men dør efterfølgende tragisk af et hjerteanfald. Oliver sidder i 3 dage på sit værelse og bearbejder sorgen. Han opdager, efter helt tilfældigt at have grædt på en dukke, moderen havde givet ham, at dukken i virkeligheden er alfekongen Mr. Drippy, som har været under en forbandelse, som Oliver brød med sine tårer.

Den lille gule Mr. Drippy, der oplyser vejen foran ham med en lanterne der hænger fra næsen, forklarer, at der er andre verdener med sjælelige forbindelser til menneskene i Olivers verden og netop den verden er nu i enorm fare. Han accepterer derfor udfordringen om at redde Mr. Drippys verden fra den onde Shadar, og samtidig forsøger han at redde sin mor ved at genoprette den her sjælelige forbindelse. Oliver må droppe sit stereotype tøj og trække i en højrød rejsekappe med tilhørende turkis tunika. Han udstyrer sig med sit troldmandsleksikon og drager ud for ikke bare at redde sin mor, men også for at redde en helt anden verden. Historien tager sig med andre ord ud som et typisk Miyazaki eventyr, og hvis du har set Chihiro og Heksene eller Det Levende Slot vil du uden tvivl føle dig hjemme.

Ni No Kuni er smukt. Der er ikke andre ord for det. Det er øjeblikkeligt tydeligt at Studio Ghiblis farverige indflydelse dominerer det visuelle design og resultatet er et så storslået univers at det tog pusten fra mig, lige fra Mr. Drippys lille lanterne der hænger fast i hans næse, til de små springvand i byen Ding Dong Dell. Gameplayet er animeret efter den tegnede stil, og landskaberne og karakterne er livlige og sprængfyldte med personlighed. Specielt samspillet mellem Mr. Drippys bramfrie væremåde og Olivers uskyldige barnesind er en fantastisk kontrast.

Byen Ding Dong Dell, hvor Oliver træt ankommer efter at være blevet introduceret til denne nye verden, er fantastisk detaljeret og farverne hopper og danser på skærmen. Derudover er de mellemscener der er med til at drive spillets plot, fuldstændig håndtegnede, som taget ud af en Miyazaki film. Jeg hev efter vejret op til flere gange i løbet af spillets introduktion af bare beundring. Det hele er betagende og magisk og bidrager til den følelsesmæssige vægt der i løbet af historiens begyndelse, bliver lagt på spillerens skuldre. Dertil kommer det smukke håndtegnede troldmandsleksikon på over 300 sider som man kan sidde og bruge timevis på at nyde.

Udover den interessante historie og den betagende grafik forsøger Level-5 også at sammensmelte to forskellige former for rollespilskampsystemer. På den ene side er det som vi kender det fra Pokemon-spillene, hvor både du og din fjende har hver deres tur med et antal evner at vælge imellem. På den anden side foregår det i real time så du skal selv løbe rundt og aktivere disse evner. Når først systemet sidder inde under huden, fungerer det som det skal.

Progressionen minder også om Pokemon. Du kommanderer dine såkaldte familliars som fungerer som en slags kampklare kæledyr som man samler i løbet af spillet. De stiger i niveau efter hver kamp og lærer nye evner. Oliver kan vælge mellem at bruge sine besværgelser med den tryllestav han er blevet udstyret med, eller han kan sende sine familliars i kamp. Dette bliver demonstreret under kampen mod spillets første boss, en skovbeskytter. En 10 meter høj omvandrende klippe beklædt med græs og mos som viser sig at sætte mine evner med det lidt mærkværdige kampsystem på prøve. Det handler hovedsageligt om timing, men efter et par forsøg bliver det tydeligt for mig hvor detaljeret og dybt kampsystemet i virkeligheden er.

Min loyale familliar viser sig at være mere orienteret omkring nærkamp i forhold til Oliver, som benytter sig af besværgelser fra en hvis afstand. Og da man konstant kan skifte mellem sine familliars og Oliver selv, giver det kampsystemet god dybde. Spillet tager udgangspunkt i dette kampsystem samt udforskning af den omkringliggende verden. Der er et konstant samspil mellem at samle opgaver op fra byboerne i Ding Dong Dell og derefter begive sig ud i den store verden og bekæmpe fjenderne. Det er en kombination er forskellige elementer, vi kender fra andre genrer, men i Ni No Kuni bliver alle elementerne bundet sammen af historien og den visuelle stil.

Min første oplevelse med Ni No Kuni var uforglemmelig. Det er et unikt spil der skubber grænserne for kunstnerisk design. Med uforglemmelige karakterer og farverige miljøer, som den fantastiske by Ding Dong Dell, er Ni No Kuni meget hurtigt blevet et af mine mest ventede spil for 2013.