Dansk
Gamereactor
previews
Ni no Kuni II: Revenant Kingdom

Ni no Kuni II: Revenant Kingdom

Vi har taget et sidste blik på Level 5's længe ventede fortsættelsen inden udgivelsen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er underligt at tænke på, at Ni no Kuni II: Revenant Kingdom blev annonceret helt tilbage i december 2015. Efter et par enkelte forsinkelser, er vi dog endelig ved at være ved udgivelsen. Bandai Namco inviterede os til et sidste kig på spillet inden da, hvor vi fik lov til at spille nogle timer i kapitel 3 og 4. Dette inkluderede også det første glimt af Kingdom Mode. Ventetiden har været lang, men den har ikke været forgæves.

Vi starter i Goldpaw; en by hvor tingene ikke ligefrem går fremragende, ikke mindst på grund af en leder, der ikke forstår at stoppe mens legen er god. Mere vil have mere, og Pugnacious er en gris der vil have det hele. Bandai Namco fortæller os, at Goldpaw er løst baseret på Taiwan, da hele byen er oplyst i neon-lys og tætpakket med asiatisk arkitektur. Ikke nok med det, så er der et skarpt fokus på hasardspil i Goldpaw, men i stedet for at få en bøde for at skylde penge, så sender regeringen en fugl efter dig, der skriger "YOU OWE ME" indtil hver en øre er betalt. Tro mig, du ønsker virkelig at betale din gæld hurtigst muligt...

Det er samtidig første gang, vi har fået lov til at fordybe os i en side-mission og blot vandre frit rundt i en by. Næsten alle beboere jeg passerede kunne jeg interagere med, og de gav små indblik i livet hos den almene borger i Goldpaw, og med mange NPC'er på gaden, fik byen et liv der ikke var til stede i det første spil. Ja, Goldpaw så måske ikke stor ud på kortet, men den var stor nok til at retfærdiggøre flere fast travel-punkter. Uanset størrelsen, var vi imponerede over det narrativ spillet formåede at fortælle, når man bare gik rundt og følte byens liv.

Ni no Kuni II: Revenant Kingdom
Dette er en annonce:
Ni no Kuni II: Revenant KingdomNi no Kuni II: Revenant KingdomNi no Kuni II: Revenant Kingdom

Som med det første spil i serien, ændrer den visuelle stil sig, alt efter hvor du befinder dig. Går du rundt i byen eller i skoven, vil du have et klassisk tredje persons view, men når du bevæger dig mellem områderne - som jeg gjorde i min mission - så vil du blive forvandlet til en lille avatar med et stort hoved, hvilket får verdenen til at føles langt større, og rejsen mellem byerne meget længere. Det fungerede fremragende i det første spil, og det er stadig gældende flere år senere i fortsættelsen. Indleder du en kamp, vil du selvfølgelig falde tilbage i 3. persons-vinklen og udkæmpe den på gulvet.

Det er også værd at nævne, at du ikke er tvunget til at spille som Evan Pettiwhisker Tildrum hele tiden, da du med et enkelt tryk på en knap kan skifte mellem de andre medlemmer på dit hold, såsom Tani og Roland, der begge tilbyder helt andre måder at spille på. Jeg tilbragte eksempelvis mest tid med Roland, da hans svingeangreb havde stor vidde, og havde kraftig effekt på flere fjender på én gang. Samtidig var hans pistol god til at ramme fjender på afstand.

Selv om du har fundet din main, er det vigtigt at holde fokus på de resterende karakterer på dit hold. De kan nemlig blive nedlagt. Det er derfor vigtigt, at sørge for at de altid har nok liv, og ikke står i for udsatte positioner. Du kan vælge at skifte løbende mellem karaktererne i kampens hede, hvilket jeg prøvede kort, men det kræver nok lidt tilvænning før man naturligt skifter mellem dem. Det er samtidig noget, jeg ser frem til at mestre i den endelige udgivelse.

Dette er en annonce:

Kapitel 4 viste os nogle nye sider af Ni no Kuni II. Ser du et lysende område på kortet, kan du indlede et Skirmish, og spillet er god til at fortælle dig, hvilken opgave du bliver sat på. Måske skal du forbedre dit forsvar mod en invaderende styrke, eller møde en modstander på slagmarken. Dette viste sig at være en helt ny måde at kæmpe på, hvor RTS-mekanikker blev implementeret for at skabe noget afveksling til den sædvanlige rollespillsoplevelse. Det er tidligt i spillet, så det er svært at bedømme hvor kompliceret denne del kan ende med at blive, men min kamp var relativt simpel. Der er dog mulighed for et dybere spilsystem, hvis flere mekanikker - eller stærkere fjender - bliver tilføjet i løbet af historien. Og at dømme ud fra sværhedsgraden på det første spil i serien, er det et sikkert gæt.

Optakten til Skirmish-kampe, var næsten det bedste, da jeg strategisk skulle placere mine rekrutter. Jeg valgte - lettere åbenlyst - at placere mine bueskytter bagerst, så de kunne skyde fjendens tropper, mens mine stærke krigere kunne møde fjenderne på slagmarken. Det er også muligt at kalde på et airstrike, men det er en begrænset ressource, så det gælder om at bruge disse luftangreb smart. Derudover er forskellige typer hære gode mod bestemte fjender, og svage mod andre. Som med Pokémon, hvor vand er stærkere end ild, er det også vigtigt at møde op med den rigtige hær, hvilket tilføjer endnu et underholdende element til et kampsystem, jeg glæder mig til at udforske yderligere.

Dette preview var også første gang vi fik lov til at prøve Kingdom Mode. Jeg vil dog mene, at det er en smule misvisende at degradere det til en modus, da det mere er en dyb integreret del af spillet. Her kan du se dit kongerige, og bygge strukturer rundt om det for at give dig bestemte fordele. En mission bad os eksempelvis om at bygge et forskningscenter til magi, og derefter rekruttere borgere til at arbejde der. Med deres hjælp, kunne jeg efterfølgende skabe broer med magi, hvilket åbnede op for nye områder.

Ni no Kuni II: Revenant Kingdom
Ni no Kuni II: Revenant KingdomNi no Kuni II: Revenant KingdomNi no Kuni II: Revenant Kingdom

Der er meget at beskæftige sig med i denne del af spillet. Udvalget af butikker, og forskningscentre der kan bygges er stor, men det interessante er især hvad du skal vælge og hvor du ønsker at fokusere. Du har ikke uendeligt med penge og borgere at gøre godt med, så det gælder om at vælge de rigtige mennesker, til det rigtige arbejde. Sidemissioner har også den tilføjede effekt, at de kan skaffe flere mennesker til din by. Derfor er de ikke kun begrænset til at give dig mere erfaring, men kan også hjælpe dig til at gøre din indflydelse og din by større.

Der er stadig mange hemmeligheder gemt i Ni no Kuni II: Revenant Kingdom, og sådan skal det helst også være. Men det Level 5 har tilladt os at smage på, smager fremragende og vidner om mekanikker, der kan bliver meget dybere senere i spillet. Vi kan allerede understrege, at kampsystemet, skirmish-kampe og Kingdom Mode fungerer godt. Nu skal historien bare binde det hele sammen, og så bør Ni no Kuni II være endnu en charmerende vinder for Level 5.

Relaterede tekster

Ni no Kuni II: Revenant KingdomScore

Ni no Kuni II: Revenant Kingdom

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Level-5 vender tilbage til Ni no Kuni med et spil der meget vel kan blive et af årets absolut bedste. Magnus har oplevet Evans eventyr, og er klar til at anmelde.



Indlæser mere indhold