Det så ikke ligefrem ud som om Next Car Game fra Bugbear Entertainment havde en lysende fremtid, da Kickstarter-kampagnen for spillet ikke formåede at indsamle de fornødende penge. Ikke desto mindre blev en tidlig version af spillet sat til salg gennem Steams Early Access-tiltag, og det har været en stor succes.
Bugbear kan således fortælle at spillet inden for dets første uge på Steam indtjente over $1 million, hvilket var langt mere end de havde efterspurgt på Kickstarter.
Vi ønsker udvikleren tillykke med den tidlige succes, og giver samtidigt de af jer som endnu ikke har set dem, mulighed for lige at se nogle af vores egne billeder af spillet, der her er taget i 4K-opløsning.