
Konami meddeler i dag, at de vil udgive Rebellions kommende actionbrag Neverdead den tredje februar næste år. I Neverdead tager man kontrol over Bryve, en udødelig man der jagter dæmoner for penge.
"I Neverdead har vi gjort os umage for at ændre den tilgang, spilleren har til kamp. At miste en kropsdel er blot en ulejlighed, og Bryces fysiske evner tillader et væld af måder at tage fjenden ud på - fra nærkamp til at kaste lemmer ind i grupper af fjender og skyde dem på afstand", siger Shinta Nojiri, producer på spillet.
"Det giver et niveau af humor, der bringer den verdenstrætte hovedperson til live, mens spillerne kan vælte sig i spilverdener der er fuldt interaktive og meget destruerbare", fortsætter han.