Dansk
Gamereactor
nyheder

Netflix begynder at slå ned på kontodeling inden udgangen af marts

Men præcis hvilke strategier der bliver taget i brug vides ikke helt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Netflix har eksperimenteret med forskellige strategier i løbet af det sidste års tid, i forhold til at forhindre brugere i at dele deres konti med hinanden, og på den måde spare penge. Men noget tyder på at inden af udgangen af marts, så vil de implementere nye teknologier og regler på globalt plan.

Som IGN skriver slog Netflix fast i deres Q4-briefing for nylig, at deres ambitiøse plan om at konvertere "borrowers" til "subscribers" begynder inden udgangen af næste kvartal. Netflix har allerede anerkendt at dette "won't be a universally popular move," og at mange vil se begrænsninger på en måde de ikke er vant til.

Faktisk slår de fast overfor deres investorer, at de forventer et lettere fald i antallet af abonnenter som følge af det her, men at det kan betale sig på den lange bane.

Tror du at Netflix vil lykkedes med det her?

Netflix begynder at slå ned på kontodeling inden udgangen af marts


Indlæser mere indhold