Need for Speed: World

Min orange Mazda tøffer stille ned af vejen, nej det passer ikke, min orange Mazda skøjter over asfalten, så skraldet i vejsiden hvirvles omkring. Et hårnålesving senere kan jeg se en politibil ude på patrulje, jeg har fået nok af at tøffe rundt for mig selv nu, så jeg trykker sømmet i bund og ramponerer denne noble håndhæver af loven, der inden længe har kaldt efter forstærkninger i massevis.

Need for Speed: World er et nyt spil i den efterhånden vidtspændende serie, denne gang foregår det kun på PC og fokus er på multiplayer. En af de helt store forskelle på World og de tidligere spil er mikrotransaktionerne, et ord der dukker op alle mulige steder i nutidens spilverden.

Mikrotransaktionerne i Need for Speed: World er møntet på ting som bonusser til tjente penge eller ry, der lader dig stige i rang hurtigere eller få mulighed for billeje, der blandt andet lader dig få en forsmag på superbiler lang tid før du egentlig vil kunne investere i en permanent tilføjelse til garagen.

Grunden til, at disse mikrotransaktioner rent faktisk er fristende, er at man som nyudklækket racerkører kun har adgang til nogle ret sølle biler. Og det lokker, når det nu er en drengedrøm at pløje rundt i en stor Lamborghini.

Derudover er det muligt at spendere løs for så at have en decideret fordel under løb, i form af diverse midlertidige forbedringer til din bil. Det er som sædvanligt muligt at give din bil det ekstra spark for at indhente eller øge et forspring, alt efter hvor godt det går.

Nogle af de mere sære tilføjelser er noget så besynderligt som trafik-magneten, der gør en modstander magnetisk overfor de almindelige bilister og gør det uhyre svært ikke at have mindst et sammenstød med en del af befolkningen. Det er også muligt at vinde disse ting i slutningen af løb eller politijagter, men man vinder sjældent nok til at kunne bruge dem, når man lyster.

Hvad det egentlig drejer sig om, er selvfølgelig at tvære modstanderne ud på de smukke strækninger, lave et perfekt sving eller en overmenneskelig overhaling. Det virker, sådan set, men hvor du måske vil se masser af andre biler drøne rundt i gaderne kan du komme til at ende i et løb med kun to eller tre modstandere, hvilket tager lidt af gejsten.

Når det hele fungerer, er der dog i den grad dømt fart over feltet, men banerne virker en anelse korte, så det er ikke altid muligt at øjne en chance for at sende en modstander ud i rabatten eller på kollisionskurs med en varevogn.

Det sjoveste du kan komme ud for i spillet, der er tiltænkt som et multiplayer-spil, er sjovt nok ikke muligt med andre mennesker. Det skal understreges at jeg syntes de hæsblæsende biljagter fra Need for Speed: Most Wanted var helt fantastiske. Ikke ligefrem en realistisk simulation, men det var adrenalin-pumpende action, når det er bedst.

I Need for Speed: World vender de tilbage, bare på et lavere niveau. Afspærringer, sprængte dæk og kollisioner der ville sende en virkelig bil til skrot, det holder stadig. For at starte en katten-efter-musen leg med farten i top, er man nødsaget til at vride lovens lange arm om - de værste konsekvenser man kan forvente, hvis man "bare" brager forbi en patruljevogn med 200 kilometer i timen, er et lille tip på politiradioen om, at der er en der kører alt for hurtigt.

I et spil som Need for Speed: World, hvor massevis af biler deler en verden, er det umuligt ikke at støde på et par bilentusiaster med samme vogn som dig selv. Chancen for at lave noget der er helt efter dit hoved er noget nær umuligt. Måske er jeg blevet forkælet af nyere spils utroligt mangfoldige værktøjer for den slags ting, men jeg blev afsindigt skuffet af den kluntede udsmyknings-mekanik.

Hvad angår udseendet er Need for Speed: World en noget blandet oplevelse. Bilerne er som forventet stort set ligeså skønne som deres modparter i den virkelige verden. Konstant blankpolerede, selv efter en uautoriseret tur på golfbanen. Det står i skarp kontrast til de ufatteligt kedelige omgivelser, bygninger der ligner billige kulisser, for slet ikke at nævne industrikvarteret, der er hjemsted for nok mudrede teksturer til at sende tankerne mod den første Playstation.

Need for Speed: World er muligvis et eksperiment fra EA's side, hvilket kan ses. Bedre, pænere spil kan findes indenfor serien, så det er såmænd kun den lave entrépris og lettilgængelige ræs der sætter World i en anden kategori.

Hvis du kan se dig selv have sjov i den samme bil længe nok til at opgradere til de store skyts og måske endda bruge lidt penge på bonusser og våben undervejs, så skulle du måske kigge nærmere. Hvis du leder efter det næste store bilspil, så hold øjnene på horisonten lidt endnu.