Need for Speed: Rivals

Det har altid virket som om Need for Speed-serien har haft svært ved at finde sin egen identitet. Det startede så simpelt med ønsket om at lade folk træde speederen i bund på alle de biler, som pengepungen ikke tillod dem at købe i virkeligheden. Siden har stået på undergrunds-gaderæs, simulation og alt ind i mellem, for nu de sidste par år at have slået sig fast som arkade-ræser med online-muligheder og frihed i fokus.

Friheden til at gribe det hele an som man ønsker, bliver man præsenteret for med det samme, og hvorvidt man ønsker at være fartdjævel på den forkerte side af loven, eller fartglad strømer med evig trang til at køre forbryderne af vejen, er valget på alle tidspunkter op til en selv. Faktisk er det en af de smarteste beslutninger Rivals tidligt introducerer, for du kan skifte karriere når som helst, og forskellene de to sider i mellem, gør det til en attraktiv mulighed.

Vælger man at hjælpe ordensmagten, kan man se frem til ikke selv at skulle bruge ressourcer på at købe nye biler. De bliver i stedet leveret for hver fuldført mission, hvilket betyder at moneterne i stedet kan bruges på ekstra udstyr som søm-tæpper og EMPs, der gør det lettere at få fingrene i forbryderne.

Går man i stedet de lovløses vej, skal alle de indtjente penge bruges på biler, opgraderinger og udsmykninger, hvilket kræver en del af budgettet. Heldigvis er indtjeningsmulighederne også langt større, da en point-fordobler vil stige i takt med hvor eftersøgt man er af politiet. Bliver man fanget eller får sin bil smadret, vil der ikke ryge en eneste klink ind på pengekontoen, og derfor skal der gemmes både kræfter og bil-helbred, således at man også efter et vundet løb kan nå hen til et af de gemmesteder, hvor man kan indkassere sin jackpot.

Missionerne på begge sider består typisk af blandinger af løb mod andre biler, løb mod tiden, samt naturligvis alskens forskellige former for destruktiv kørsel i forhold til konkurrenterne. Som politi skal der ikke mere til end at tænde for sirenen, når man er i nærheden af en forbryder, for at igangsætte et løb. Det er det samme på den anden side af loven, hvor løb mod andre fartglade også kan startes uden nogen former for menuer. Det er et simpelt og velfungeren system, der tilføjer liv til spilverdenen, da man sjældent ved hvorfra den næste udfordring kommer.

Mest af alt er det dog den snedige online-integration som får det hele til at virke levende. Uden at kræve noget af brugeren, sørger spillet således selv for at fylde spilverdenen med op til seks menneskelige kombattanter, der hver kan vælge og gøre som de vil. Ideen er at biljagter og ræs organisk skal opstå på den måde, og der venter endda ekstra belønninger til de spillere der vælger at arbejde sammen.

Desværre råder spillet ikke over nogen egentlige værktøjer til at koordinere løb eller udfordringer med andre menneskelige spillere, og derfor bliver det en overraskende rodet omgang at forsøge at sætte noget så simpelt som et ræs op. I stedet forventes det indtil videre, at man har det fint med at køre rundt i den samme online-verden hvor man så måske støder på hinanden. Den slags fungerer fint med fremmede, men er ikke ligefrem optimal når alt hvad man ønsker er at sætte en online-dyst op med vennerne.

På den tekniske side har der været utrolig meget snak om EA's brug af Frostbite 3-grafikmoteren, som også danner den tekniske baggrund for Rivals, og det er ikke svært at se hvorfor. Uanset hvor på PlayStation 4 man bevæger sig hen, kan man se ud i horisonten uden der bliver tyet til kedelige tricks for at skjule manglen på detaljer, eller et billede der endnu ikke er helt tegnet op. Særligt imponerende ser det ud, når regnen begynder at falde, stormen slynger blade omkring og kun et sparsomt antal lyskilder afslører vejen foran bilen. Bilerne er ligeledes fulde af detaljer, selvom jeg gerne havde set muligheden for at placere kameraet inde i selve bilen, for på den måde at beskue instrumentbrættet og resten af interiøret.

Med alle disse positiver er der kun et par få ridser i lakken, og de fleste forsages paradoksalt nok af seriens egen baggrund. Selvom udvikleren til dels er ny (de fleste medlemmer er fra Criterion), er der nemlig ingen tvivl om at dette i høj grad er et spil, der i stor stil låner de fleste af sine elementer fra forgængeren Need for Speed: Most Wanted. At Wanted i stor stil lånte fra Need for Speed: Hot Pursuit, som igen lånte heftigt fra Burnout Paradise, betyder at det er svært at ryste følelsen af at man har set det meste før, hvis man har brugt tid på et af de nævnte spil. Ligeledes havde det tekniske spring sikkert også virket mere voldsomt, hvis det da ikke lige var fordi Most Wanted havde set så fremragende ud da det udkom.

Selvom serie-veteraner ikke vil finde meget nyt under motorhjelmen, er Need for Speed: Rivals uden sammenligning stadig et af de stærkeste spil man kan anskaffe sig ved lanceringen af PlayStation 4.

Her bydes på heftig omgang arkaderæs af den slags, som alle kan sætte sig ned og nyde i løbet af ganske få minutter, og som samtidigt er så grafisk imponerende at det kan bruges til at imponere vennekredsen. Næste gang speederen skal presse i bund, ville det dog hjælpe med lidt mere fornyelse.

Du kan se genudsendelsen af vores livestream af Xbox One-spil, hvis du vil se spillet i action på next gen. Husk vi livestreamer alle hverdage fra 16:00 til 18:00.