Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Need for Speed III: Hot Pursuit

Need for Speed III Hot Pursuit

Landevejsracet kan begynde igen med politi og hele herligheden. EA har lavet spillet som de tidligere udgav til Playstation endnu bedre til pc.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Spillet der lige fra starten leverede superlækker grafik, hæslig motorlyd og ikke mindst et rigtig fedt landevejsrace med politiet liggende som fast inventar lige i hælene. Og nu er Need For Speed 3 Hot Pursuit (NFS 3) klar til PC efter først at have været en tur omkring Playstation. Med NFS 3 er vi vendt tilbage til det originale koncept med biljagter og race blandet godt og grundigt sammen efter NFS 2 og NFS 2 SE havde vist os, at racerløb uden politi ikke rigtig hører hjemme i NFS-serien, for to´eren gav aldrig den eventyrlige glæde der lå i et kunne drøne lige forbi en politibil med 250 km/t og se de stakkels betjente stå næsten opgivende tilbage.

HQ

NFS-spillene har altid været på forkant med grafikken til bilspil og det er ikke noget EA har mistet grebet om, for NFS 3 byder virkelig på overlækker grafik med endnu mere vilde effekter. Man kan køre om dagen, om natten, i regnstorm med lyn der flakser rundt på himlen, i strålende solskin eller i tyk tåge, der er simpelthen ingen grænser og oven i det, er banerne også rimelig forskellige, lige fra et sneklædt landskab og gold ørken til en tur gennem et bjergpas.

Ved starten til hver bane skal man udover at vælge bil også vælge, om man ønsker civil trafik på vejen, om man vil køre med eller uden regnvejr eller om der skal køres dags- eller natkørsel. Vælger man sidst nævnte, kan det hurtigt gå hen og blive en sej omgang, for selv om bilens lys lyser landskabet ganske godt op er det stadigvæk en udfordring at orientere sig om natten. På ørkenbanen lykkedes det mig faktisk at køre væk fra vejen og midt ud i den golde ørken, med det resultat, at det næsten var umuligt at finde tilbage igen.
EA har også haft godt gang i farveladen, for NFS 3 er spækket med farvet lys, hvilket kommer nok så kraftigt til udtryk ved Nightdriving, når politiets blå og røde blink funkler i landskabet. Herudover virker lyset også rigtig godt, når man kører i solnedgang langs en strand eller inde i svagt oplyste tunneller.

Vil man være ejer af en bil, der ikke kan få en skramme, en bil som bare altid skinner mere end solen selv, så skal man købe NFS 3, for jeg gad nok vide hvilket poleringsmiddel EA har brugt til deres biler, som bare er skinnende lækre, selv polibilen kommer man til at savle over, og der er nok af dem. 11 biler indtil videre og der vil komme flere til, da det er muligt at downloade nye biler til spillet allerede nu. Tjek NFS 3´s hjemmeside på https://www.needforspeed.com for at downloade de ekstra biler eller for at mere information om dem.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Uden at overdrive et over mega ultra super sejt spil.
-
Køb det nu bare.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Need for Speed III Hot PursuitScore

Need for Speed III Hot Pursuit

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Hilt

Landevejsracet kan begynde igen med politi og hele herligheden. EA har lavet spillet som de tidligere udgav til Playstation endnu bedre til pc.



Indlæser mere indhold