Dansk
Gamereactor
anmeldelser
NBA Live 2003

NBA Live 2003

NBA Live er en årlig begivenhed og denne gang er der sket en del forbedringer - men er det nok?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Hvis du er en af de mange gamere, der på et givent tidspunkt har gået med drømmen om at spille i NBA, men af uforklarlige årsager endnu ikke er nået så langt, er Electronic Arts nu på banen med den nyeste inkarnation af det tætteste, mange af os desværre nok kommer på denne drøm. Nba Live 2003 er et godt basketballspil der leverer hvad det lover, uden at være specielt innovativ i denne efterhånden noget slidte genre. Det skal ikke være nogen hemmelighed at denne anmelder, ikke har været for glad for EA, og deres årlige opdateringer til deres række af sportspil. Innovationen har manglet, og spillene har i høj grad levet på de stærke licenser. EA synes dog i år at have kritikken til sig, og dette kan heldigvis også mærkes på NBA Live 2003, der specielt i forhold 2002 versionen, er et stort skridt i den rigtige retning.

HQ

Vækker en tiger i dig!
Spillet bliver præsenteret med den nu obligatoriske EA intro, hvor hårde dunks kombineres med høj musik. Virkningen kan ikke benægtes, og enhver gamer der ikke er klar på at spille, skyde og dunke efter en sådanne intro, bør nok trykke på reset knappen hurtigst muligt, og ligge spillet på hylden. Lidt antiklimatisk er den option menu der møder spilleren efter introen, men heldigvis befinder man sig med et par klik hurtigt på banen, og her viser spillet sin styrke. Kontrollen i NBA Live serien har altid været en af seriens helt store styrker, den føles meget naturlig, og betyder at også nybegyndere hurtigt kan finde rundt i mange af spillets mere komplekse driblinger og finter.

At finte sig selv
Spillets største nye feature, findes også i kontrollen. Freestyle hedder det system som EA har udviklet til det nye spil. Freestyle betyder at man med den højre analogstick har langt større kontrol over sine driblinger, f.eks. kan man hurtigt finte modstanderen ved at drible med højre hånd lige mod ham, for i sidste øjeblik at lave en finte og drible videre med venstre hånd. Det lyder måske utroligt svært, men gøres nemt ved at trykke til højre på analogsticket, og så til venstre lige inden mødet med modstanderen. Freestyle systemet fortjener virkeligt ros, da det tilføjer en helt ny blær dimension til spillet. Man kan som uerfaren spiller sagtens klare sig uden, men det ser utroligt imponerende ud når en erfaren spiller, dribler forbi tre modstandere med brugen af det. Specielt lækkert er det at EA har balanceret spillet sådan, at brugen af Freestyle systemet ikke er en nødvendighed, men kun er med som en mulig option til de der mener at have mestret det ordinære spil.

Byd velkommen til Snoop og Busta
Selvom EA med de seneste udgivelser har vist at de har godt fat i PS2 teknologien, er NBA Live 2003 dog ikke teknisk pragtværk. Figurerne ser ikke ud til at være modelleret i særligt mange polygoner, og bevægelserne ser nogen gange lidt stive ud. Det er dog imponerende at EA har fået mange af spillernes, personlige detaljer med. Dette inkluderer alt lige fra tatoveringer til frisurer, og bedst af alt spillerstørrelser, hvilket betyder at to meter høje spillere, tydeligt ser større ud end spillere på en meter og firs.

Den lydmæssige side er repræsenteret af et soundtrack, som bl.a. består af numre fra Snoop Dog og Busta Rhymes. På banen er det dog primært lyden fra skridende sko, samt råb og grynt fra både spillerne og publikum, der dominerer øregangene. Det lydmæssige resultat bliver derfor en underlig sammenblanding, med et soundtrack den giver den helt rigtige stemning kontra en nærmest ligegyldig, og meget ordinær lydside på banen.

Dette er en annonce:

Slamdunk den moderknepper
NBA Live 2003 er et godt basketball spil der uden tvivl kan anbefales, til enhver gamer der står og mangler et sådanne spil. Desværre kan spillet ikke helt undgå den kritik der hvert år møder EA’s opdateringer, der er simpelthen ikke nok nyt i at finde i spillet. Freestyle systemet er en suveræn tilføjelse, men er i sig selv ikke nok til at bære det ellers noget gennemtæskede gameplay. NBA Live 2003 kommer derfor til at minde uhyggeligt meget om noget man har prøvet før, og kan derfor kun anbefales til basketball fanatikere, eller gamere som ikke har nogle af de tidligere spil i serien.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Freestyle kontrollen giver utroligt muligheder for den erfarende spiller.
-
Et gameplay der på næsten alle punkter, er set før.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

NBA Live 2003Score

NBA Live 2003

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Nielsen

NBA Live er en årlig begivenhed og denne gang er der sket en del forbedringer - men er det nok?



Indlæser mere indhold