En af de klassiske titler vi forventer fremvist på E3 er NBA Jam, Carsten fik lov at spille denne på besøget hos EA, og du kan se billeder og lidt tekst fra oplevelsen herunder.
Husker du NBA Jam? Er du gammel nok til at huske duften af de forjættede arkadehaller, gør du måske nok. Midways klassiske basketballspil fra 1993 er især blevet kendt på sit hurtige action- gameplay, der skød alle tanker om sammenhænge mellem realisme, sport og spil ned.
EA Sports vil nu genoptage NBA Jam - og EA har forsøgt at være så tro mod originalen som muligt. Kommentatorernes karakteristiske vanvittige tilråb som "Boooom-shaka-laka!" er selvfølgelig med. Det samme er spillernes karikaturkroppe (hvor hovederne endda har fået et retro 2D-udseende) - og naturligvis selve gameplayet.
NBA Jam udkommer til Nintendo Wii (og rygtes til Xbox 360 samt PS3) og vil indeholde alle 30 NBA hold. Spillet vil selvfølgelig indeholde både nyt og gammelt. Den klassiske kampagnedel vil være tilgængelig, det samme gælder ti- meter spring og vilde dunks med turbohastighed.
Hardcore fans af det originale spil bør holde øje med EA Sports´ anderledes projekt.