NBA Jam

Det er nærmest modbydeligt at overveje hvor mange penge der i dag bliver brugt på at sørge for, at de største spil appellerer bedst muligt til det største publikum. "Focus Testing", altså sessioner hvor man tester spillet med en håndfuld mennesker som repræsenterer det publikum man gerne vil sælge spillet til, er den mest populære måde at gøre det på, og den slags koster naturligvis masser af penge.

Disse penge kunne ganske givet alle være sparet væk, hvis blot det havde været muligt at sørge for at alle, ligesom jeg, havde en spilbaggrund i landets gammeldags arkadehaller. Dengang for alt for lang tid siden var jeg nemlig afsindig begejstret for det simple basketball spil NBA Jam, og da jeg starter den nye Wii-version op, skal der faktisk ikke mere end en entusiastisk "BOOMSHAKALAKA!" til fra kommentatoren, før jeg igen føler mig som en 17 årig arkade-fan i gang med at proppe tokroner i automaten.

NBA Jam har altid stået for den simpleste form for basketball overhovedet, og her har intet, absolut intet heldigvis ændret sig i den nye version. Derfor bydes der på en lynhurtig og simpel version af streetbasket (2 mod 2) hvor albuer, skub og de voldsomste dunks på denne side af din fantasi er hverdagskost.

At komme i gang med NBA Jam kræver derfor ikke meget mere end par klik, der dækker over hvilken spilvariant du vil spille og hvilket hold du vil tage kontrollen over, før du er i gang, og det er dælme forfriskende for os, der synes der er gået en smule for meget detaljerytteri i moderne sportsspil.

At EA ikke har villet ødelægge simpliciteten fra arkadeoriginalen er lækkert at opleve, men at de samtidigt ikke er bange for at hentyde til, at de har proppet discen fuld med ekstras, er dobbeltbonus. Hvis du derfor aldrig har prøvet serien før, eller blot vil have opfrisket den simple styring, tilbydes der en bonus i form af "Big Head mode" alene for at deltage i spillets træningsbane, og sådan bliver spillet faktisk ved med hele tiden at lokke med små ekstras.

Man bliver naturligvis tilbud alle de sædvanlige muligheder som at spille en enkelt kamp, eller i stedet gennemgå en hel sæson, men sjovest er den nye Remix Tour, der rusker godt og grundigt op i spilopbygningen. Remix Tour byder således på en sæson hvor hvert hold får sine kampe delt op i tre forskellige minispil, der varierer mellem Domination, Elimination, Remix, 21 og Backboard Smash.

Domination kræver at man man holde cirkler på banen "varme" ved at score points fra dem, Elimination eliminerer den af tre forskellige spillere der har score færrest points efter en rum tid, og Remix tilføjer specielle opgraderinger på banen. Sjovest er dog Backboard Smash som ikke tæller points, men i stedet giver banens to mål energibarer som formindskes hver gang der scores i dem, og som til sidst vil lade dig smadre glasset bag målet med et voldsomt dunk.

Klarer du dig godt nok i Remix Touren vil du også med tiden åbne op for de såkaldte "boss-battles" der er en fantastisk tilføjelse til spillet. I disse får du mulighed for at spille mod nogle af sportens største legender, men ligesom spillet ikke tager sig selv helt seriøst, gør det det heller ikke sin fortolkning af disse legender.

Som millioner af andre NBA-fans har jeg aldid beundret Larry Birds 3-pointsevner i virkeligheden, men selv disse blegner mod hans evner til at kunne skyde dem fra alle steder på banen i NBA Jam. Bird's magiske skud blegner dog ved siden af Magic Johnsons muligheder for nærmest at flyve, eller Dennis Rodmans evner til at kunne blokere alt, uanset hvor han står banen. Bosskampane er ofte højest urimelige og kræver både evner og en masse held, men er ikke desto mindre en herlig bonus til spillet.

Hvis du aldrig selv nåede at spille originalen i arkadehallerne, vil du sikkert heller ikke fnisende tænke tilbage på den dengang flotte grafik, hvor videobillederne af originalspillerne var blevet brugt som tapet på de pixellerede figurmodeller. Men fordi det var et af spillets kendetegnende elementer, er der ikke blevet pillet særlig meget ved denne grafiske stil i det nye spil. I stedet er det denne gang velanimerede polygonfigurer, der har fået påklistret billeder med forskellige udtryk af originalspillerne. Resultatet er morsomt og virker overraskende originalt, hvilket er heldigt, fordi der ikke foregår meget andet på skærmen der kan fange din opmærksomhed.

Af uransagelige årsager har EA dog ikke valgt at implementere muligheden for at spille mod hinanden online, og det er ærgerligt i et spil der gør sig så godt i multiplayer. Det kan godt være at Wii'en kan være lidt besværlig at danse med online, men helt at spare muligheden væk virker underlig og unødvendig.

Det er 17 år siden det første NBA Jam ramte arkadehallerne, og selvom der ikke er blevet ændret radikalt ved formularen, virker EA's nyeste genoplivning af serien forfriskende og nærmest uimodståeligt spilbar. Styringen er simpel nok til at du vil forstå alle dine muligheder inden for få minutters spil, grafikken sjov og kommentatoren klar med så mange klassiske oneliners, at man ikke kan andet end at komme i godt humør.

Om du søger simulation eller den reneste arkadeaction fra dine basketballspil, er hvad der bør afgøre om NBA Jam er noget for dig. Her er ingen statistikker eller andre svære beslutninger at fifle med, men i stedet valget mellem de 3 points fra linjen, eller et monsterdunk og det medfølgende "BOOMSHAKALAKA!" råb fra kommentatoren.