NBA Jam

Det originale NBA Jam var virkeligt et samlingspunkt i arcadehallernes lumre lokaler. Et utroligt upbeat tempo, lækker styring og et grafisk fyrværkeri gjorde det til en sikker succes. Det virkelige appeal lå i muligheden for at spille fire samtidig, hvilket, kombineret med at maskinen gemte ens ranking, gav kæmpe genspilsværdi. Titlen gled dog langsomt ud i glemslen i takt med, at nogle middelmådige konverteringer ramte konsolmarkedet. Med den seneste opblusning af genren er Acclaim nu tilbage med en genlancering af den tidligere konge. Selv om det umiddelbart er lækkert og tiltalende, så er der en skræmmende mangel på dybde.

NBA Jam er utroligt let at samle op, efter kort tid er selv novicer indblandet i aparte overdrevne afslutninger. Man spiller tre mod tre, på et relativt lille areal. Tempo er i højsædet, hvor sekunder adskiller overdrevne dunks i de to net. Styringen er utrolig intuitiv, hvor man allerede fra første færd, fyrer det ene dunk i efter det andet. Efter endnu en lille rum tid udfører man alley-oops, der spiller puds med de fysiske love. Her regerer nærmest vægtløshed, hvor spillerne hopper højt, langt og længe. Man kan kombinere sine alley-oops, og overlegent køre bolden rundt i luften. Det er tyde-ligt, at fokus er lagt på det offensive spil. Dette bliver kørt yderligere ud på overdre-vet, hvis man eksempelvis sænker tre skud i træk. Nu omspændes den pågældende spiller af rygende flammer, og er i en periode helt ustyrlig. Alle skud stryger nærmest i nettet, goaltending er tilladt og turboen uendelig.

Til yderligere at peppe begivenhederne op, så fyrer man løbende point ind på en hot-spot måler. Her belønnes lækre afslutninger, solidt forsvar og gode kombinationer. Når man så har fyldt måleren helt ud, så åbnes der et hot-spot på banen. Ved at af-slutte herfra belønnes man med nogle yderst aparte animationer. Underlige danse udføres eksempelvis i luften, mens man dunker. Selv om det måske ikke ændrer gameplayet, så er det alligevel med til at give lidt afveksling. Desværre så er for-svarsspillet blevet den store taber i dette offensive inferno. Selv om man med lidt til-vænning sagtens kan nuppe bolden fra modstanderen - eller bedre endnu skubbe ham omkuld - så har det alligevel en sekundær natur. Dette skyldes, at AI’en ikke giver det bedste modspil, hverken hos med- eller modspillere. Efter noget tilvænning har man styr på de AI’styrede modstandere, hvor man straffer dem hårdt i begge en-der af banen. Det bliver meget hurtigt monotomt, hvor man stryger af sted, og sæn-ker det ene dunk efter det andet. Tilsvarende titler såsom NBA Street formåede i hø-jere grad at give AI mæssig modspil, hvor det krævede talent at spille sig gennem modstandernes forsvar. Det er slet ikke tilfældet I NBA Jam.

Så kan man i stedet vælge, at hive nogle venner med i legen, hvilket også er under-holdende - for en tid. For selv om de defensive pligter nu bliver passet bedre i begge lejre, så er det stadig, det offensive spil der styrer. Tempoet er simpelthen så højt skruet op, og fysikken så tilgivende, at man aldrig kommer ud i strategiske overvejel-ser. I stedet bliver der tale om, at folk blindt løber fra enden til anden, og trykker på en knap. Det der starter som entusiasme, ender med at være uden nerve.

Der er ellers gode momenter i NBA Jam, hvor ophavet ikke lader sig fornægte. Selv om det på sigt bliver temmeligt ensformigt, så er det alligevel yderst fængende på kort sigt. Samtidig så er det én af de titler, der appellerer til alle, der kræves ikke de store talentmæssige forudsætninger. I løbet af kort tid vælter man sig rundt i dramati-serede afslutninger og lækre opspil. Dette udbygges af et hav af licenserede NBA navne, der dækker over et bredt historiemæssigt spektre. 50 spillere fra de sidste 50 år gør deres entre. Dette suppleres så af eksempelvis stilistiske sort-hvide montager, når man spiller i 50’erne. Alligevel er det grafiske helhedsindtryk ikke så imponeren-de. Selv om der er en række lækre dunkanimationer, så føles det hele usammen-hængende. Almindelige bevægelser som løb er kluntede og stive, og overgangene mellem animationerne er dårligt udført. Lydsiden passer til gengæld fint ind i stem-ningsbilledet, hvor Tim Kitzrow - der også kommenterede arcadespillet - vender til-bage. NBA Jam er et tiltalende let tilgængeligt spil, hvor den manglende dybde des-værre gør, at levetiden er begrænset.